PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/lederroller-3488

Lederroller

Pressemeddelelse december 5, 2006 Uddannelse

Efteruddannelse

Før i tiden talte man oftest ud fra en trækteoretisk tilgang, når ledelsesmæssige egenskaber skulle beskrives. Med den stigende erkendelse af, at ledelse i højere grad bestemmes af konkret adfærd og ydermere af skiftende adfærd i forhold til kontekst, er ledelsestræk blevet en mere dynamisk størrelse. Det kan være nødvendigt for en leder at handle i henhold til forskellige ledelsesstile. Der vil være tider i en virksomhed, hvor lederen skal være demokratisk og hermed fokusere på at lade medarbejderne deltage i beslutningsprocesser, hvor han/hun ikke selv får en fremtrædende rolle. Teambaseret læring kræver eksempelvis en aktiv ledelse for at blive afgrænset i forhold til deltagere, ansvar, arbejdsområder, mål, visioner etc. Lederens rolle er formidlende og faciliterende, uden dog at være passiv. Dette vil ideelt set etablere en fornemmelse af ansvar og ejerskab hos teamets deltagere samt give dem en fornemmelse af deres plads og funktion i organisationen. I andre tilfælde vil der være behov for, at der lægges en mæglende, coachende, dirigerende, delegerende eller støttende ledelsesstil, alt afhængig af, hvilken situation man befinder sig i og hvilke medarbejdere, man har med at gøre.

Situationsbestemt ledelse er et omdrejningspunkt på flere af de attraktive lederuddannelser, som Probana/Aktiv Kurser udbyder - læs mere her: www.probana.com

Kontakter


Emner


Uddannelse