PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/lederen-som-coach-7552

Lederen som coach

Pressemeddelelse august 10, 2009 Uddannelse

Efterhånden er det almen viden, at tilfredse medarbejdere præsterer bedre, og at det er lettere at holde på medarbejdere, som er motiverede og som har mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt. Erhvervslivet er i disse tider præget af stort fokus på kommunikation og motivation, og i den forbindelse er coaching et ledelsesværktøj, der passer fint ind i nutidens virksomheder, hvor medarbejdertilfredshed, flade hierarkier og selvudvikling præger billedet.

Aktivkurser

Coaching er oprindeligt en metode, som er udviklet til at fremme sportsudøveres præstation, og har som mål at skabe bedre resultater ved at fokusere på personens egen oplevelse af, hvad der fungerer godt, samt vedkommendes egne idéer til, hvordan præstationen kan blive endnu bedre. Coaching bygger på en grundantagelse om, at ethvert individ rummer et iboende potentiale, der kan vækkes og skabe positiv udvikling. Coachens rolle er således at hjælpe medarbejderen til at finde ud af, hvilke mål denne ønsker at opnå, samt i hvilket tempo.

Når man som leder beslutter sig for at indføre coaching på arbejdspladsen, er der dog visse faldgruber, man bør være opmærksom på. På grund af lederens magtposition kan man spørge sig selv, om en leder overhovedet kan være en egnet coach. I coaching er det nemlig væsentligt, at samtalen foregår mellem to ligeværdige parter. Hvordan kan man som leder gøre medarbejderen tryg ved coaching og undgå at medarbejderen føler, at samtalen bliver for personlig?

Først og fremmest er det afgørende, at lederen holder sig indenfor det arbejdsmæssige felt, og at coachingsessionen adskiller sig fra terapi og lignende psykologiske samtaler. Lederen må holde på sin professionalisme og afstå fra at komme ind på medarbejderens eventuelle personlige problemer. En coachingsamtale bør udelukkende fokusere på arbejdsrelaterede emner, da såvel medarbejder og leder ellers kan komme i klemme. Det er ligeledes vigtigt, at lederen er opmærksom på, at rollen som coach kan blive problematisk i forhold til en leders andre roller. Man kan eksempelvis ikke opnå troværdighed ved at coache og samtidig lave fyringsrunder.

Det er ikke nemt at coache og man bør være varsom, når man implementerer det som ledelsesstrategi i sin virksomhed. Omvendt kan coaching, som fungerer optimalt være med til at fremme samarbejdet mellem leder og medarbejder, og være en yderst effektiv udviklingsstrategi for såvel leder som medarbejder.

Aktiv Kurser / Probana er blandt landets absolut førende uddannelsesudbydere og tilbyder en dybdegående coach-uddannelse, hvor man både får et solidt teoretisk fundament og praktiske værktøjer til at kunne gennemføre konstruktive coaching forløb.

Uddannelsen kombinerer traditionel undervisning med e-learning, hvor kursisten altid har adgang til pensum, øvelser og cases. Denne model bifaldes af deltagerne og viser fantastiske resultater, der på ingen måde kan sammenlignes med korte en- eller to-dags kurser.

Uddannelsen er opdelt i 3 moduler, der hvert afsluttes med en kursusdag på hotel med kompetente undervisere, som har stor erfaring med coaching. Her får deltagerne rig lejlighed til at øve sig på coachingens svære kunst i trygge rammer med råd og sparring fra medstuderende og undervisere.

De kan læse mere om uddannelsen på http://www.probana.com/cou.asp, hvor De også kan tilmelde Dem online. De er også meget velkommen til kontakte os direkte på tfl. 45 76 58 58.

Emner


Uddannelse