PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/larsen-larsen-advokatfirma-og-advokatfirmaet-kaalund-partnere-k%C3%B8benhavn-fusionerer-11295

Larsen & Larsen Advokatfirma og Advokatfirmaet Kaalund & Partnere København fusionerer

Pressemeddelelse november 5, 2010 Erhverv

Larsen & Larsen Advokatfirma og Advokatfirmaet Kaalund & Partnere København fusionerer. Det fælles advokatfirma fortsættes under navnet Advokatfirmaet Kaalund & Partnere København.

Advokat Ole Larsen er fast medhjælper ved Sø- og Handelsrettens skifteret og sammen med advokat Charlotte Møller Larsen ydes en omfattende rådgivning indenfor insolvensområdet, spændende fra rekonstruktion af nødlidende virksomheder, egentlig konkursbehandling og gældssanering i konkurs.

Advokatfirmaet Kaalund & Partnere København yder sammen med Advokataktieselskabet Kaalund & Partnere i Silkeborg rådgivning til flere lønmodtagerorganisationer, fagforbund og faglige foreninger til varetagelse af lønmodtagernes retsstilling i tilfælde af arbejdsgivernes konkurs.

"Ved sammenlægningen af vore advokatvirksomheder styrker vi vores insolvensafdeling i en betydelig grad. Advokat Ole Larsen vil som fast medhjælper ved Sø- og Handelsrettens skifteret tilføre afdelingen en kompetence, som vi har savnet indtil nu. Konkursloven ændres i det kommende år med væsentlige forandringer af reglerne om betalingsstandsning og mulighederne for rekonstruktion. Rekonstruktion af nødlidende virksomheder er et af de nye områder, hvor vi fremover vil kunne yde en kvalificeret rådgivning til såvel de nødlidende virksomheder som til den finansielle sektor. Med basis i vores rådgivning til lønmodtagerne vil vi fremover være i stand til at yde en komplet rådgivning indenfor retsområdet”, siger advokat Ole Meisner, der er partner og leder af Kaalund og Partneres kontor i København. "Hos Kaalund & Partnere forventer vi i de kommende år at kunne udbygge insolvensafdelingerne i henholdsvis Silkeborg og København således, at vi bliver blandt de førende rådgivere inden for retsområdet.”

Med 17 jurister af en medarbejderstab på ca. 50 og med kontorer i Silkeborg og København er Kaalund & Partnere et mellemstort dansk advokatsamarbejde med specialer inden for alle væsentlige forretningsområder. Det er Kaalund & Partneres mål at blive klienternes naturlige valg til enhver juridisk rådgivning. Hos Kaalund & Partnere sættes klienten i centrum. Kaalund & Partnere er et selvfølgeligt alternativ til de store, internationalt orienterede danske advokatfirmaer.

Kontaktpersoner:           Advokat Ole Meisner -  tlf  33 14 35 00  -  [email protected]

                                    Advokat Ole Larsen  -  tlf  38 40 00 00  -  [email protected]

København, den 5. november 2010

Kontakter


Emner


Erhverv