Langtidssyge patienter bør ikke presses i arbejde

Regeringen vil fastholde de langtidssyge medarbejdere på arbejdspladsen. Men det kræver en markant forbedret genoptræning og rehabilitering

Ifølge beskæftigelsesministeren koster sygefraværet årligt 37 milliarder kroner. Regeringen er derfor ved at lægge en plan for, hvordan sygefraværet kan nedbringes. Blandt andet vil regeringen sikre, at langtidssyge bevarer deres tilknytning til arbejdspladsen gennem delvise raskmeldinger, fordi de langtidssyge tegner sig for omkring halvdelen af sygemeldinger.

For mange patienter kan det være en god idé med en delvis raskmelding, fordi de kan bevare en så normal tilværelse som muligt. Men nogle patienter har ikke kræfterne til at arbejde, heller ikke på deltid. Det er vigtigt, at disse patienter ikke presses tilbage til et arbejde, de ikke magter - dette vil kun forværre deres situation. Patienter bør først vende tilbage til arbejdspladsen, når de føler sig fysisk og psykisk klar til det. Og det forudsætter en effektiv genoptræning og rehabilitering.

"Danske Patienter er enig med regeringen i, at vi skal gøre en indsats for at begrænse sygefraværet. Men det kræver, at regeringen viser vilje til at forbedre genoptræningen og rehabiliteringen. Kommunerne har fået ekstra penge til den fysiske genoptræning, men der er desværre ikke afsat penge til rehabilitering - fx psykologsamtaler, hjælp til rygestop, talepædagog - og denne indsats skal forbedres markant for at hjælpe de kroniske patienter tilbage til arbejdslivet," siger Torben Lund, formand for Danske Patienter.

En velfungerende rehabilitering kan medvirke til, at de kroniske patienter - også de socialt udsatte - bliver på arbejdsmarkedet og i det hele taget får et bedre liv med færre sygedage.

Danske Patienter har i dag fremsendt sine anbefalinger til, hvordan regeringen kan nå målet om færre sygemeldinger. Ud over en forbedret rehabilitering er det afgørende at fokusere på tre centrale temaer:

• Patientuddannelse, der ruster patienterne til større egenomsorg
• Forløbskoordinatorer, der kan skabe sammenhæng i patientforløbene
• Forløbsprogrammer for alle folkesygdomme

Yderligere oplysninger

Morten Freil, direktør for Danske Patienter: 30 54 43 49
Læs Danske Patienters notat til beskæftigelsesministeriet på www.danskepatienter.dk

Medlemmer af Danske Patienter: Astma-Allergi Forbundet, Danmarks Lungeforening, Dansk Epilepsiforening, Dansk Fibromyalgi-Forening, Dansk Parkinsonforening, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Nyreforeningen, Scleroseforeningen og Sjældne Diagnoser

Emner