PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/langsigtet-aftale-om-bioco-27476

Langsigtet aftale om BioCO₂

Pressemeddelelse september 7, 2023 CO2 Bæredygtig Miljøvenlig

Nippon Gases Danmark A/S og Bioman ApS har indgået en langsigtet aftale om biobaseret CO₂ fra Biomans nye anlæg i Horsens.

Nippon Gases afhenter BioCO₂
Nippon Gases afhenter BioCO₂ hos Bioman i Horsens.

Nippon Gases Danmark A/S og Bioman ApS har indgået en langsigtet aftale om biobaseret CO2 fra Biomans nye CO2-anlæg i Horsens. Aftalen betyder, at Nippon Gases aftager den BioCO2, der produceres hos Bioman.

BioCO2 udvindes ved produktion af Biogas, som fremstilles af organisk affald på Bioman’s biogas anlæg. BioCO2 er et oprenset og kvalitetssikret produkt, der kan anvendes bredt i industrien. BioCO2 er således et bæredygtig alternativ, idet miljøgevinsten både består i produktionen af CO2 samt mindre transport, idet BioCO2 produceres lokalt i Danmark.

"BioCO2 er et unikt og klimavenligt produkt. Gennem denne aftale kan brugere af CO2 i Danmark få adgang til et miljøvenligt og grønt CO2 produkt." siger Birger Parsberg Olesen, Business Development hos Bioman.

"Nippon Gases har et stærkt engagement i bæredygtighed, og i vores årlige bæredygtighedsrapport er der blandt andet opstillet et mål om at reducere udledningen af ​​drivhusgasser i perioden 2019-2029 med 35%. Derfor er det vigtigt, at vælge partnere og investere i projekter, der bidrager til reduktion af emissioner og det grønne skifte”, siger Hans-Ulrik Jernert, administrerende direktør i Nippon Gases Danmark.

Nippon Gases er landets største leverandør af CO2 til kommercielt brug og har kunder inden for flere industri segmenter; herunder transport, køling, gartnerier, vandbehandling, tøris, bryggerier samt en lang række andre industrier.

Om Nippon Gases Danmark A/S

Nippon Gases er blandt Danmarks førende indenfor produktion, markedsføring og distribution af industrigasser, levnedsmiddelgasser, specialgasser samt tøris. Vi tilbyder også installation og vedligehold af gasrelateret udstyr.

I Skandinavien er vi over 300 medarbejdere, har flere luftgasfabrikker, fyldestationer, salgskontorer samt en tørisfabrik. Et omfattende forhandlernet med over 170 forhandlere sikrer lokal tilstedeværelse i hele regionen. Vi arbejder dedikeret med at give vores kunder en positiv oplevelse ved at levere produkter og tjenester af høj kvalitet, så vi kan leve op til vort slogan ’The Gas Professionals’.

Nippon Gases Danmark A/S er en del af Taiyo Nippon Sanso Corporation, TNSC. TNSC er Japans største industrigasselskab og er blandt de fem største leverandører af industrigasser i verden. TNSC er tilknyttet Mitsubishi Chemical, som er en del af kernen i Mitsubishi gruppen.

Læs mere om os på www.nippongases.dk

Kontaktperson: Hans-Ulrik Jernert, administrerende direktør,

[email protected], 2121 1593

Om Bioman

Bioman er en del af Bigadan-koncernen, en af landets førende producenter af biogas og biogasanlæg.

I Bioman handles der både med de biomasser, der kan laves biogas af og den biomasse, der efterfølgende skal ud på landbrugsjorden som en næringsrig organisk gødning.

Den del af forretningen varetager også de logistiske opgaver forbundet med lagring og transport af biomasser. Uanset om det er organisk restaffald fra f.eks. fødevareingredienser, fødevarefremstilling, farmaindustrien eller slagterier. Det kunne også være madaffald fra supermarkeder, kantiner, restauranter og husstande, der indsamles af affaldsvirksomheder og forarbejdes, så det kan indgå i biogasproduktionen.

Bioman sælger og markedsfører også biogas fra Bigadans danske biogasanlæg til Energi- & transportsektoren i Danmark.

Biogas afsættes til industrivirksomheder i både ind- og udland.

Læs mere om os på www.bioman.dk

Kontaktperson: Birger Parsberg Olesen, Business Development

[email protected], 6915 2255bi

Emner


CO2 Bæredygtig Miljøvenlig