Landsforening for Biosa-brugere
Pressemeddelelse december 8, 2003 HelseSkal udbrede kendskab til rent naturprodukt, der har
vist forbløffende egenskaber mod adskillige sygdomme.I glæde og taknemlighed over at have genvundet liv eller førlighed har brugere af naturmidlet Vita Biosa stiftet en landsdækkende patientforening, hvis fornemste formål er at udbrede kendskabet til og anvendelsen af produktet og berette om dets forbløffende virkning på mange forskelligartede lidelser.
Biosaforeningens målgruppe er derfor langt bredere end de fleste lignende patientsammenslutninger, der typisk koncentrerer sig om een sygdom. Ifølge den nye forening virker produktet på både dyrs og menneskers tarmsystem, der er så nært forbundet med immunforsvaret, at dets egenskaber spredes til eksempelvis betændelsestilstande, giftdannelser, gigt, migræne, astma og andre generelle luftvejs-sygdomme samt visse eksemer foruden naturligvis maveonder.
Formanden rask igen
Initiativtagerne har udpeget den 52-årige Ingrid Petersen fra Eskilstrup på Falster til foreningens formand indtil et egentligt valg under den første generalforsamling til foråret. En væsentlig begrundelse er, at hun nu i realiteten er rask efter få måneders brug af Vita Biosa, efter at hun gennem 30 år har været berøvet et normalt liv, og derfor har alle forudsætninger for at hjælpe andre sygdomsplagede mennesker, der gennem foreningen søger råd og vejledning.
Ingrid Petersen er født med skæv ryg, og butiksarbejde på hårde gulve ødelagde flere hvirvler og muskler. Ved et trafikuheld pådrog hun sig piskesmæld, brud på rygsøjlen, brækkede arme og knuste knæ, revne i brystkassen samt trykket hofte og haleben. Forbruget af smertestillende medicin steg stejlt, men efter at hun begyndte at drikke Vita Biosa, forsvandt smerterne gradvist i løbet af få uger. I dag tager hun blot en brøkdel af medicinen under stadig nedtrapning men hun holder fast ved naturproduktet.
Som genfødt
-Det er som at være genfødt til et nyt liv, siger formanden. Denne oplevelse vil jeg dele med andre, der har det dårligt - for at give dem samme chance, som jeg fik.
På frivillig basis sidder hun klar til at varetage alle sekretariatsopgaver og besvare alle henvendelser om medlemsskab og spørgsmål om Biosa. Foreningen har oprettet en hjemmeside med en mængde oplysninger om naturproduktet samt mulighed for at få kontakt til andre medlemmer med henblik på at udveksle erfaringer. Sluttelig understreger formanden, at foreningen kan karakteriseres som en neutral videnbase om Biosa generelt, og er som følge heraf ikke under indflydelse af producenter eller leverandører.
Yderligere info fås hos Ingrid Petersen på tlf. 54 43 62 59 eller på www.biosaforeningen.dk
(Billedtekst:)
Ingrid Petersen starter landsdækkende Biosa-forening.
Kontakter
Ingrid Petersen
Biosaforening✉ ingri******* Vis...
☎ 54 43******* Vis...
http://www.biosaforeningen.dk
Emner
Helse