PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/landk%C3%B8kken-uden-lommesmerter-18697

Landkøkken uden lommesmerter

Pressemeddelelse september 3, 2014 Hus og Have

Et smukt køkken med masser af charme og personlighed kan fås for ca. 13.000 kr., hvis man kan udføre arbejdet selv. Hemmeligheden er en lækker vask og bordplade, nogle enkle men gode elementer og en karakterfuld farve på væggen.

Silvan PR19 11

Det behøver absolut ikke at være dyrt at udskifte det gamle køkken til et nyt – især ikke, hvis man kan stå for det meste af arbejdet selv.

Den mest holdbare løsning er nogle neutrale hvide køkkenelementer, som man kan have glæde af i mange år uden at blive træt af dem. Sørg også for en god vask, der kan tåle at blive brugt. En porcelænsvask ser hyggelig ud i starten, men den bliver hurtigt ridset og er ikke så nem at holde pæn. En rustfri stålvask derimod er mere robust, og hvis du vælger en ordentlig kvalitet, kan den holde en hel menneskealder. Når det gælder valget af køkkenbordplade, kan du sagtens give den lidt mere gas, og fx kombinere en plade i rustfri stål med en lækker massiv træplade.

Også væggene kan sagtens tåle noget karakter. Hvor hvide vægge nemt bliver lidt kedelige, så kan en farve med kraft og dybde give personlighed og pondus til en indretning, og en væg er nem at male over, hvis du på et tidspunkt trænger til at se på noget andet.

I dette køkken har vi taget udgangspunkt i hvide, blå og brune nuancer. Køkkenelementerne er Silvans helt enkle hvide elementer ’Nordic Hvid’, som har nogle fine profiler og et rent og uhøjtideligt udtryk, der er yderligere understreget med nogle gamle lidt rå metalgreb.

For at skabe luft i rummet er køkkenet uden overskabe, og i stedet er der sat træhylder op med metalhyldeknægte. Det hele er malet med en god stærk køkkenmaling, der nemt kan tørres over med en våd klud, og som sammen med det mørke træ giver jordforbindelse og masser af hygge og personlighed.

Køkkenelementer med skuffer, vask med bordplade i rustfrit stål, armatur, massiv mahognibordplade, hylder og maling til hele køkkenet beløber sig i alt til ca. 13.000 kr. Alle materialer er fra Silvan.

Bi Silvan PR20-11

Det mørke træ og den dybe dueblå farve giver en flot kontrast til de enkle hvide elementer. Køkkenelementer med skuffer og hylder, 4 moduler, 5.460 kr. Mahogniplade, 70 cm, 500 kr. Rustfri stålvask med 30 mm tyk bordplade, 3.499 kr. Adora armatur, 1.400 kr. Hylder og hyldeknægte til væghylder, 1.300 kr. Maling til hele køkkenet, 1.000 kr. Alt fra Silvan.

Bi Silvan PR20-12a + 12b

TIP: Mal træhylderne i samme farve som væggen, det giver en flot tredimensionel dybde. Her køkkenmaling i dueblå (kode ncs s 1010-b), som er iblandet lidt farvetoner af sort og grøn for at få den helt rigtige nuance.

Køkkenelementer med skuffer og hylder, 4 moduler, 5.460 kr. Mahogniplade, 70 cm, 500 kr. Stålvask med 30 mm tyk bordplade, 3.499 kr. Adora armatur, 1.400 kr. Hylder og hyldeknægte til væghylder, 1.300 kr. Maling til hele køkkenet, 1.000 kr. Alt fra Silvan.

Bi Silvan PR20-13

TIP: Vælg en god køkkenmaling med høj glans, så malingen kan tåle at blive tørret over med en våd klud, og brug en rest af et kobberrør til ophæng af grej og grydelapper. Køkkenmaling i dueblå (kode ncs s 1010-b) + farvetoner, ca. 1.000 kr. Kobberrør, 15 mm tykt, 1 meter, 139,95 kr. Alt fra Silvan.

Bi Silvan PR20-14

En vask og bordplade i rustfrit stål gør det nemt at holde området omkring vasken rent og tørt. Det kolde stål kan kombineres med varme træsorter og en god vægfarve for et mere hyggeligt og personligt udtryk. Vask og 30 mm tyk bordplade i rustfri stål, 3.499 kr. fra Silvan.

Bi Silvan PR20-15

Godt køkkengrej opgraderer køkkenet fra budget- til luksusklassen. Kenwood køkkenmaskine KM286 900W i kompakt design og med låsemekanisme for ekstra sikkerhed. Plastbase med frontplade i børstet metal, skål 4,3 liter i rustfri stål med stænklåg, variabel hastighed og inkl. dejkrog, K-spade, piskeris, kødhakker, blender, foodprocessor, saftpresser og citruspresser. 2.999 kr. fra Silvan.

Læserservice og produktoplysninger

Silvan oplyser nærmeste forhandler, 87 30 87 30, www.silvan.dk

Spørgsmål i forbindelse med pressebilleder (fås også i større format):

Aller CP, projektleder Josephine Christrup, 72 34 12 33

Fakta om SILVAN
Det første SILVAN byggemarked i Danmark åbnede i Slagelse i 1968. SILVAN er med sine nu 40 butikker og webshop Danmarks største forhandler til private på gør-det-selv-markedet.

SILVAN er en del af DT Group A/S, som med sine godt 485 forretninger og 10.000 ansatte er Europas største forhandler og distributør af byggematerialer og VVS til professionelle og private.

Kontakter


Emner


Hus og Have