Lalandia satser nu også på bedsteforældrene
Pressemeddelelse maj 21, 2007 LivsstilInviterer til miniferie sammen med børnebørnene inklusive rabat, Lalandia Lommepenge samt gavekort til Hjem-IS til børnebørnene
Tre for to
Lalandia tilbyder bedsteforældrene tre overnatninger til prisen for to i et feriehus midt i ugen uden for ferieperioder, hvor det også er mindre hektisk. Og ikke nok med det. Som noget nyt følger 200 kroner i Lalandia Lommepenge og et gavekort på andre 200 kroner til Hjem-IS også med, hvis opholdet bestilles inden den 15. juni 2007. Alt sammen til en pris på 1.540 kroner for tre personer, inkl. slutrengøring. Lalandia har feriehuse i flere størrelser og med plads op til otte personer.
Og så er der inkluderet gratis adgang til Badeland med bl.a. vandrutschebaner, til legelandet Monky Tonky Land og til børneunderholdning. Det gælder selvsagt også en travetur langs stranden eller et morgenbesøg hos dværggederne.
Fastfood eller middag med vine
Når det kommer til det kulinariske, er der tænkt på både bedsteforældre og børnebørn. Foruden de populære fastfoodtilbud, dækker restauranterne op med en god middag med tilhørende børnemenu, når man gerne vil holde fri fra gryderne i feriehuset.
Lalandia er Danmarks mest populære ferieby med 25.000 m2 sjove indendørs aktiviteter. Børn og voksne kan lege og slappe af i et kæmpe tropisk Badeland, et mega legeland, en skøjtehal, et bowlingcenter og meget, meget mere.
Et besøg i Lalandia vil også kunne kombineres med en udflugt til Knuthenborg Park & Safari, Middelaldercentret eller en tur med færgen til Puttgarden i Tyskland.
Nærmere oplysninger om Lalandia og Børnebørnspakken på www.lalandia.dk og tlf. 54 61 06 90. Lalandia A/S, Lalandia Centret 1, 4970 Rødby
Billedetekster:
I de hyggelige feriehuse i Lalandia er der god plads børnebørnene.
Lalandia er også bowling, bordtennis, golf, petanque, moon-cars o.m.m.
Afslapning for bedsteforældrene og underholdning for børnebørnene
Emner
Livsstil