Lagret på bølgeskvulp

Lækre frokoster med øl og en god akvavit har i genererationer gået hånd i hånd med påsken. Påsken er efter julen det tidspunkt på året, hvor der konsumeres mest akvavit – faktisk konsumeres 20% af årets samlede forbrug i påskedagene. Og ca. 1.470.000 af det samlede antal genstande, der nydes over påskefrokosten, er fyldt norske Linie Aquavit, der gemmer på en helt speciel historie.

1.470.000 glas Linie Aquavit! Det lyder af meget, og det er det også. Ikke desto mindre udgør det kun omkring 5% af al den snaps og akvavit, der konsumeres i løbet af en gennemsnitlig dansk påske.

Da akvavitten blev 'opfundet', var der næppe nogen, der havde forestillet sig, at denne livseliksir skulle gå hen og blive et nydelsesmiddel, der supplerer et lækkert frokostbord. Ordet akvavit stammer nemlig fra de latinske ord Aqua Vitae, der betyder 'Livets Vand', og i begyndelsen blev akvavit brugt som et lægemiddel, da man mente, at akvavit ledte vejen til evig ungdom.

Den markante ændring i anvendelse skyldes selvfølgelig, at man har fået bedre og bedre indsigt i destillations- og - for fadlagrede akvavitter som de norske - lagringsprocessens betydning. Men det hænder, at et produkt skiller sig ud fra de øvrige på baggrund af ren og skær tilfældighed. Det gælder ikke mindst den norske Linie Aquavit.

Usolgt brændevin gemte på en overraskelse

Den norske brig 'Trondheims Prøve' passerede den 24. oktober 1805 ækvator på en handelsrejse med kurs mod Ostindien. Skibet var lastet med mange forskellige handelsvarer, heriblandt et helt nyt produkt, kartoffelbrændevin, som skibets ejere, familien Lysholm, håbede på at afsætte i det fremmede. Rejsen varede 4½ måned og førte skibet til 35 lande.

Det lykkedes ikke kaptajnen at sælge al brændevinen, så da skibet returnerede, havde det 5 fade brændevin med tilbage.

Under hele sejladsen var brændevinen blevet transporteret som dækslast i store egetræsfade og da man ved hjemkomsten skålede på den veloverståede tur, blev man glædeligt overrasket over at opdage, at rejsen i høj grad havde forbedret brændevinen og givet den en helt anden kulør og smag.

Denne viden blev dog bevaret som en familiehemmelighed, indtil Jørgen Lysholm i 1821 arvede sin fars sæbefabrik nær Trondheim og byggede den om til et destilleri. Herefter var det op til Jørgen Lysholms efterkommere at føre traditionen videre, indtil staten overtog ansvaret, da det norske vinmonopol blev etableret i 1922. 

Jørgen Lysholms hemmelige opskrift og den traditionelle produktionsproces danner stadig grundlag for produktionen i dag.

Unik modning til havs

Familien Lysholm opfandt ved et tilfælde en helt unik modningsproces, som er den eneste af sin slags i verden, nemlig modningen til søs. Men i dag er der videnskabelig dokumentation for, at netop sejlturens længde, søens rulninger, temperatursvingningerne og søluften på dækket i forening skaber en harmonisk, blød og rund smag, der ikke kan kopieres eller skabes ad kunstig vej.

Sejlskibe som "Trondheim's Prøve" er selvfølgelig for længst forsvundet, men Linie Aquavitten sendes stadig på rejse over ækvator på 9 forskellige skibe ejet af det norske rederi Wilhelm Wilhelmsen. Fadene bliver fortsat transporteret som dækslast, og hver måned bliver nye fade losset på skibene, som tager dem på en 4 til 5 måneder lang rejse gennem 35 lande, hvor de krydser Ækvators linie to gange - heraf navnet.

Bag på Linie Aquavit-flaskernes etiketter kan man læse, hvornår den enkelte flaskes indhold har gennemført sin 'dannelsesrejse', og hvilket skib det var med. For visse samlere er det blevet et mål at eje en flaske fra hvert af de ni skibe!

Nydelsens kunst

Skal man have alle duft- og smagsnuancer med, bør man ikke servere en akvavit i et traditionelt snapseglas, men bryde med traditionen og servere den i et større cognac- eller sherryglas, hvor duften får mulighed for at udfolde sig. Man skal heller ikke sætte akvavitten i fryseren, da det forhindrer aromaerne i at træde frem.

Når man smager, skal akvavitten 'rulle' lidt i munden, inden man forsigtigt suger lidt luft ind. Gør man det, træder akvavittens egenskaber i forhold til sammensætning af urter, krydderier og fadaromaer tydeligere frem og giver dermed den største nydelse og smagsoplevelse.

Skal det være helt rigtigt, bør akvavitten desuden drikkes efter øllen og ikke før, så den delikate smag kan forblive og fordele sig i munden.

Rigtig glædelig påske!

FAKTA:

• Linie Aquavit produceres af det Arcus, som er det eneste destilleri, der lovligt må producere akvavit i Norge. Norske akvavitter lagres altid på egetræs- eller sherryfade, som frembringer raffinerede og fint afbalancerede aromaopbygninger og blødgør smagen, så de fremstår mindre 'sprittede' end andre akvavitter og snapse.
• Siden fordelene ved fadlagring af akvavitter blev konstateret for 200 år siden, er lagringsteknikken blevet videreudviklet og forfinet mange gange. Man har blandt andet fundet ud af, at størrelsen på fadene har betydning for, at den rigtige smag kommer frem. De små fade er ikke velegnede til lagring, da træet afgiver for meget smag i forhold til mængden af væske.
• Det er langt fra alt brændevin, der kan tillade sig at kalde sig akvavit. EU vedtog i 1989 en forordning, hvor man fastlagde retningslinjer for, hvornår en akvavit kan kalde sig en akvavit. Ifølge EU's forordning skal en akvavit være fremstillet, så duft og smag primært stammer fra destillater af frø af kommen og/eller frø af dild. Der må ikke tilsættes essensolier, og alkoholprocenten skal være på minimum 37,5%.

Emner