PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/lad-julen-lifligt-blomstre-904

Lad julen lifligt blomstre

Pressemeddelelse november 30, 2004 Landbrug og Fiskeri

Roser er et naturligt midtpunkt på højtidens veldækkede middagsborde




Duften af jul er nok den eneste duft, der i lige høj grad tiltrækker børn og gamle, unge og voksne, piger og drenge, kvinder og mænd. Vi elsker at lade vores næsebor tiltrække af saftige frugter, eksotiske krydderier og veltillavede retter.

Men i de senere år har en ny duft trængt sig på. Duften af roser.
Stadigt flere lader deres gæstfrie frokost- og middagsborde til jul pryde af bittesmå roser på rod. Det er såkaldte kuvertroser, der bliver placeret ved hver enkelt gæst, og som kun kræver meget lidt plads på selv et overdådigt dækket bord.
Trods den ringe størrelse tilfører de alligevel hele sceneriet en udsøgt ynde og velduft.

Kuvertroserne sælges under navet PARTY®-roser. Det er potteroser, der som regel dyrkes i fem-seks centimeters potter. PARTY®-roserne er miniatureudgaver af de såkaldte PARADE®-roser. Det er de velkendte miniroser, altså potteplanter, som rigtigt mange mennesker i dag sætter i vindueskarmen, på sofabordet, i vinterhaven eller sågar i altankassen, i krukker på terassen eller i et havebed.

PARADE®-roserne er også et fund i enhver juleopdækning, idet de fås i så mange nuancer, at det altid vil være muligt at finde en, der falder i værtindens smag. Nuancerne findes inden for farverne hvid, gul, fersken, rosa, rød og lavendel.

PARTY®- og PARADE®-roserne er udviklet af Poulsen Roser A/S med hovedsæde i Fredensborg. Firmaet har 126 års erfaring i at udvikle nye sorter af roser og clematis og er leverandør til det Kgl. Danske Hof.
Hvert sekund døgnet rundt sælges der to Poulsen-roser eller clematis et sted i verden. Planterne produceres i dag i flere end 50 lande.
Poulsen Roser A/S drives af stifterens oldebarn, Pernille Olesen og hendes mand, Mogens N. Olesen. Læs mere på hjemmesiden www.poulsenroser.dk


Billedtekst:
Selv en lille rose bærer på stor skønhed og er i miniatureudgaven perfekt pynt på et veldækket julebord.

Kontakter


Emner


Landbrug og Fiskeri