PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/l%C3%B8rdag-d-16-april-2005-er-international-cito-dag-1225

Lørdag d. 16. april 2005 er international CITO-dag

Pressemeddelelse april 11, 2005 Livsstil

Aktive udøvere vil over hele verden rydde op i naturområder og promovere geocaching-sporten. Det sker ved et såkaldt "Cache In Trash Out" event.

Geocaching er en slags skattejagt, hvor man ved hjælp af en GPS-modtager finder "skatte" i naturen.

I øjeblikket er der omkring 500 aktive udøvere af geocaching-sporten i Danmark, men tallet er stærkt stigende.
Sporten kan dyrkes af alle aldersgrupper og af såvel enkelte individer som hele familier og geocaching er en ny og spændende måde at bruge naturen på, som alle vil elske.

Lørdag d. 16 april 2005 vil geocachere over hele verden forsøge at skabe opmærksomhed omkring nødvendigheden af, at vi alle passer på den natur, der omgiver os. Det sker ved at vi rydder naturområder for affald og skidt, således at
det forhåbentlig motiverer folk til at holde området rent fremover.
Samtidig vil vi forsøge at udbrede kendskabet til geocaching-sporten.

I Danmark vil CITO-2005 arrangementet blive afholdt i Charlottenlund Skov lørdag d. 16 april mellem 10 og 15 og have base ved Danmarks Akvarium.

De geocachere, der deltager i arrangementet vil bevæge sig rundt på en skattejagt i skoven, mens de rydder området for affald. Undervejs vil de meget gerne fortælle interesserede om geocaching-sporten.

Yderligere information kan findes på følgende links:

http://www.cacheintrashout.com
http://www.geocaching.dk

Kontakter


Emner


Livsstil