PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/l%C3%B8nintegration-til-mamut-business-software-er-klar-8292

Lønintegration til Mamut Business Software er klar

Pressemeddelelse november 3, 2009 IT

Integration til lønsystem letter bogholderiet. Nu sætter Proff Solutions ApS ind i kampen mod besværet mange bogholdere kender til, med at få lønintegration til eksisterende ERP løsning. Mamut partner, Proff Solutions ApS, har udviklet software-løsningen P-løn, som den første udgave af software, der kan indlæse løndata til Mamut Business Software

- Virksomhedernes udstrakte brug af it-værktøjer til at styre administrationen i disse tider, skaber nye behov. På baggrund af en stigende efterspørgsel til integration med diverse danske lønsystemer har Proff Solutions modtaget den fornødne hjælp af Antonio Bibovski fra softwarevirksomheden Mamut A/S for at kunne imødekomme dette behov. Den første version af P-løn vil tilbyde integration af løndata fra Dataløn og Danløn. Planen er at P-løn vil i kommende versioner understøtte endnu flere formater fra flere af de største udbydere af lønsystemer.

P-løn importerer lønfilen fra lønbureauet til kassekladden i Mamut, som herefter er klar til at blive bogført. Det betyder en stor gevinst for virksomheder, som i dag sidder og bruger masser af kostbar tid på en arbejdsoperation, som ikke kan udskydes.

Med de integrationsmuligheder vi har til Mamut One, kan vi bidrage til at udvikle nye markedsledende løsninger med egenudviklede komponenter oven på standardløsningen fra Mamut, siger Kell Jørgensen, direktør for Proff Solutions ApS.

P-løn er færdiggjort i sensommeren og er nu klar til brug af både kunder og udvalgte Mamut-forhandlere.

Formålet med integrationsløsninger er at opsamle løbende input fra markedet, og tilbyde de fælles kunder en fortsat god oplevelse i kraft af forenklinger og effektiviseringer i deres arbejdsgange. Proff Solutions er allerede igang med nye fremtidige integrationer til Mamut og ser frem til at kunne hjælpe både nye og eksisterende kunder.

__________________________________________________________________

Om Proff Solutions ApS
Proff Solutions ApS har mere end tyve års erfaring med softwareudvikling. Oprindeligt med udviklingsprojekter til den grafiske branche og efterfølgende som forhandler af regnskabsprogrammerne PCPlus, HERA og Stellar. I dag er Proff Solutions ApS Mamut og Microsoft partner.

Om Mamut
Mamut (også "MAMUT") blev etableret i 1994 og er en ledende leverandør af administrative softwareløsninger og Internetbaserede tjenester til små og mellemstore virksomheder i Europa. Mamut tilbyder komplette og brugervenlige løsninger til markedets bedste pris og ydelse med integrerede løsninger for økonomistyring/regnskab, salgsstøtte, kunde- og kontaktopfølgning (CRM), indkøb/logistik, løn/personale, projektstyring, e-handel, domæner, e-post og webhotel. Flere end 400.000 kunder i Europa forenkler hverdagen med løsninger fra Mamut. Yderligere information om Mamut og selskabets produkter findes på www.mamut.dk

Kontakter


Emner


IT