PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/l%C3%B8kken-klit-camping-f%C3%B8rste-jyske-campingplads-med-app-13925

Løkken Klit Camping – første jyske campingplads med app

Pressemeddelelse juli 27, 2012 Livsstil

Den virtuelle verden gør nu ferielivet endnu lettere for gæsterne på den supermoderne plads.

Segways
De nye Segways på Løkken Klit Camping og Hytteby er en af årets nyheder og yderst populære blandt campingpladsens gæster.

Som den første jyske campingplads har Løkken Klit Camping og Hytteby netop fået udarbejdet en applikation til smartphones, som gør ferielivet endnu lettere for campinggæsterne i det jyske sommerland.

”Vi er med vores nye app blandt de allerførste campingpladser i Danmark, som er med til at føre den danske campingbranche ind i fremtidens elektroniske verden, og bort fra de besværlige, store vejkort og brochurer”, fortæller Laila Mølholt fra Løkken Klit Camping.

Den nye app, der nemt kan hentes i appstore under Loekken Klit, indeholder selvfølgelig en lang række nyttige informationer omkring den nordjyske plads, herunder åbningstider, aktivitetstilbud, specialtilbud og meget, meget mere. Derudover indeholder applikationen en række praktiske telefonnumre, bl.a. til læger, sygehuse og tandlæger, hvis uheldet under ferien skulle være ude.

Til glæde for alle turister
Det er ikke kun campingpladsens gæster, der kan få glæde af den nye app, men alle, der holder ferie i det jyske.

”Applikationen indeholder nemlig en vejviser til en lang række af de mest besøgte seværdigheder og attraktioner, blandt andet Action House, Fårup Sommerland og Nordsøen Oceanarium, nøjagtig fra hvor telefonen befinder sig på det givne tidspunkt – og altså ikke kun fra campingpladsen,” fortæller Laila Mølholt.

Ny aktivitet på pladsen
Den supermoderne campingplads, der inden for de seneste år har gennemgået en total renovering, har i øvrigt også i denne sæson investeret i de sjove køretøjer Segways, og dermed føjet endnu en aktivitet til de mange, der i forvejen findes på pladsen i Løkken. Segways er en slags batteridrevet løbehjul, hvor ens egen krop afgør, om man kører frem eller tilbage – dog helt uden brug af benene.

”Vi er en af de campingpladser i hele Danmark, der gør mest ud af aktivitetsprogrammer for børn og unge, og de nye Segways har vist sig at være et nyt og populært supplement til de mange andre aktiviteter, der dagligt foregår på campingpladsen,” oplyser Laila Mølholt. ”De er blevet utroligt populære at leje blandt vore gæster, og vi glæder os over den store interesse for dem,” afslutter Laila Mølholt.

Løkken Klit Camping og Hytteby råder over i alt 500 pladser og 40 moderne hytter, og er medlem af sammenslutningen Elite Camp, der består af i alt 15 af nogle af landets absolut bedste campingpladser.

Kontakter


Emner


Livsstil


Segways
De nye Segways på Løkken Klit Camping og Hytteby er en af årets nyheder og yderst populære blandt campingpladsens gæster.
Hent | 0,29 MB | 1024 x 764 | .JPG

Løkken Klit pressemeddelelse juli 2012 2
Den virtuelle verden gør nu ferielivet endnu lettere for gæsterne på den supermoderne plads.
Hent | 0,02 MB | .doc

Zip og hent alle filer