PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/l%C3%A6r-selvforsvar-som-er-let-at-bruge-6499

Lær selvforsvar som er let at bruge

Pressemeddelelse januar 15, 2009 Samfund

Gør selv noget for at føle dig tryg på gaden, i hjemmet eller på jobbet

Et helt nyt hold i selvforsvar begynder i Næstved, hvor AOF Næstved og Susålandet har skaffet en erfaren lærer til at undervise et torsdagshold på H.C. Andersensvej fra 19. februar.

- Vi fornemmer, at mange gerne vil føle større tryghed i deres hverdag. Medierne giver et billede af, at det i stigende grad er vigtigt at kunne forsvare sig selv. Derfor opretter vi et hold, hvor man i løbet af otte aftener vil lære nogle lette teknikker til at stoppe eller slippe væk fra et overfald, siger skoleleder Connie Skov Hansen fra AOF Næstved og Susålandet.

De utålmodige kan lære selvforsvar på to weekender, nemlig 14.-15. marts og 28.-29. marts.

Kurset er ikke et hold, hvor man lærer at slås. Tværtimod lægges der vægt på, hurtigst muligt at stoppe et angreb uden at bruge unødvendig vold.

Henrik Kratlund, som er lærer på holdet, underviser i disse teknikker på en række institutioner i Københavns Kommune og Grønland. Personale, der arbejder med personer, som kan optræde voldeligt, har i flere år haft gavn af hans kurser. På institutionerne er hensynet til borgeren højeste prioritet, og derfor har Henrik Kratlund tilpasset sin undervisning, så den kan udføres af alle og uden at skade den voldelige.

- Kurset hos AOF Næstved og Susålandet er for alle. Vi hører også gerne fra dem, som ikke har mulighed for at tage til Herlufmagle om torsdagen. Er tilslutningen stor, opretter vi ekstra hold, lover Connie Skov Hansen, som tager imod tilmeldinger på tlf. 5631 6706.

Der er også andre nye, spændende hold hos AOF. De kan ses på hjemmesiden www.aof.dk.

Kontakter


Emner


Samfund