PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kvinderne-tager-ledelsen-i-mensa-22581

Kvinderne tager ledelsen i Mensa

Pressemeddelelse maj 18, 2016 Netværk Bøger Kvindelig ledelse Socialt liv Foreninger Intelligens Mensa Kvinder

Med valget af Janne Sylvest som formand for Mensa Danmark har alle de fire nordiske nationale afdelinger nu kvinder i spidsen. Foreningen for de 2 % mest intelligente er nu vokset til 1500 medlemmer, som tiltrækkes af et anderledes socialt fællesskab. Dette beskrives indgående i Joan Bødker Pedersens netop udkomne interviewsamling Mensaner.dk.

Mensa Danmarks nye forkvinde, Janne Sylvest

Ved Mensa Danmarks generalforsamlingen i pinsen valgtes Janne Sylvest til ny formand mens næstformand blev Gertrud Lei. ”Selv om vi i Mensa går mere op i kompetencer end køn, når det drejer sig om tillidsposter, er det lidt sjovt, at alle formændene for de nordiske afdelinger af Mensa nu er forkvinder” siger Janne Sylvest.

Mensa er en forening for de 2 % mest intelligente. ”Folk tror ofte, at det betyder, vi sidder og spiller skak og snakker atomfysik, ” fortæller Gertrud Lei, som selv er operasanger, ”men sandheden er, at vi spænder vidt. Til gengæld er videbegær en fællesnævner, så vi vil gerne lære af hinanden. ”

”Og så kender de fleste af os til oplevelsen af at føle sig anderledes – men ofte ved folk slet ikke på forhånd, at det er pga. deres intelligens. Det er først, når de kommer i Mensa og møder andre, de kan spejle sig i, at brikkerne falder på plads for dem. For mange bliver Mensa et fristed og en udvidet familie, ” fortsætter Janne Sylvest, der ser det som sin mærkesag at dele denne mulighed med så mange potentielle medlemmer som muligt. Hun opfordrer derfor folk til at gå ind på mensa.dk og tage ”for sjov”- testen, hvor man kan få et fingerpeg om, hvorvidt man ville kunne bestå adgangskravene. 

”Nogen at spejle sig i” er samtidig undertitlen på bogen ”mensaner.dk”, der udkommer 17. maj. Bogen er skrevet af Joan Bødker Pedersen, som selv er medlem af Mensa. Der er tale om en interviewsamling, hvor ti danske mensanere deler deres erfaringer med at være højt begavede og medlemmer af Mensa. Man kan læse mere om bogen på hjemmesiden mensaner.dk.

Foto: Janne Sylvest, Mensa Danmarks nye forkvinde.

Foto: Mensas forkvinder: Anne Marit Langedal fra Norge, Janne Sylvest fra Danmark, Monika Orski fra Sverige og Tiina Tolonen fra Finland. Island har ingen national Mensaforening.

Pressekontakt: Niels Ellevang 22380308 [email protected]

Kontakter


Emner


Netværk Bøger Kvindelig ledelse Socialt liv Foreninger Intelligens Mensa Kvinder