PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kvinderne-elsker-slogans-13001

Kvinderne elsker slogans

Pressemeddelelse februar 2, 2012 Kultur

Nordens største slogankonkurrence annoncerede sin start 1. januar og siden har næsten 600 kvinder bidraget med slogans til konkurrencen. De har fået følgeskab af 200 mænd. Kønsfordelingen kommer meget bag på arrangørerne af konkurrencen, som altid har været domineret af mændene. Men hvor er de?

Ane riel

I går rundede konkurrencen hele 10.000 indsendte slogans. Med den største kontante præmie nogensinde i en slogankonkurrence, skulle man måske forvente, at det midt i en finanskrisetid også var flest mænd der tilsluttede sig, men indtil videre er det kvinderne der går amok i sloganruset. 

“Vi har langt flest mænd tilmeldt vores konkurrencer og har altid haft det, men kvinderne strømmer til i øjeblikket”, udtaler arrangør fra Kort&Godt Tommy Duus. “Vi skal lede langt efter en logisk forklaring for den store tilslutning blandt kvinderne, men det kan også være at mændene kommer i opløbet. Man skal jo huske på, at vi er blot en tredjedel henne i konkurrencen, så meget kan nå at ændre sig. Mænd har bare et andet konkurrencegen end kvinder, så det er en kende mystisk, hvorfor fordelingen er som den er. Misforstå mig ikke, vi er glade for den store feminine tilslutning, det giver vores konkurrence et uforudset tvist og nogle andre supportspørgsmål, griner Tommy Duus.

Konkurrencen løber igennem februar og marts, og slutter af med en finale i april med de bedste slogans fra hver af de 22 virksomheder, som har tilmeldt sig konkurrencen. Så er det spændende, om det er en mand, eller en kvinde der løber af sted med pengene og æren.

Alt man skal gøre for at få del i 35.000 kr. er, at oprette en gratis profil på www.kortoggodt.info og udvikle slogans til de deltagende virksomheder.

Billedtekst:

Ane Riel (billedet) er en af godt 600 kvinder som allerede nu dyster om at vinde 35.000 kr.

Ane er selv forfatter til en række børnebøger og har selv indsendt 30 slogans til konkurrencen.

Kontakter


Emner


Kultur