PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kvinder-i-tusindvis-stod-i-k%C3%B8-for-at-shoppe-sexleget%C3%B8j-5992

Kvinder i tusindvis stod i kø for at shoppe sexlegetøj

Pressemeddelelse oktober 1, 2008 Livsstil

Kvinder var mødt op i tusindvis, da dørene åbnede til Nordens største Sex- og erotikmesse i K.B. Hallen. Nogle af ren nysgerrighed andre med en klar mission; at powershoppe alt fra farverige dildoer til pikant undertøj.

Sexmessen kb hallen 2

De frigjorte kvinder
I disse tider er sex, porno og erotik ikke kun noget som mænd ironiserer over i omklædningsrummet eller i frokostpausen på arbejdspladsen. Det er ikke længere et tabubelagt emne, som diskuteres med rullegardinerne trukket ned på Violvej 6 i provinsen. I dag foregår snakken alle steder og på alle tidspunkter, og især kvinderne melder sig som aktive aktører i debatten, hvor de åbenhjertigt taler om forbudte lyster, fantasi og seksuel frigørelse. Når kvinderne folder sig ud lige nu, så skyldes det naturligvis et af flere forhold. Successerien Sex and The City har afgjort været med til at skabe større åbenhed om emnet, og selv om der er langt til New York fra K.B. Hallen på en efterårsdag i Oktober - og Samantha og Carrie er skiftet ud med mere danskklingende navne, som Stine og Lisbeth - så har de alle dét tilfælles, at sex både kan være frækt, grænseoverskridende og dejligt.

På powershopping blandt dildoer og lingeri
At kvinder viser større interesse for det erotiske univers, er også en påstand, som bakkes op indehaveren af Seven Heaven, Trine Ojean. Trine har, ligesom mere end 50 andre udstillere en stand, hvor kvinder er mere end velkomne. Derfor finder man også alt fra lingeri til de nyeste inden for dildoer og vibratorer: "Jeg oplever helt klart en større interesse blandt de kvindelige besøgende - og alene her på Sex- og erotikmessen kommer flere kvinder op og spørger til de enkelte produkter. Især dildoen er en populær ting. Mens nogle ønsker en lille og diskret, er der andre som går efter et eksklusivt design"

Alle køn er velkomne
I det offentlige rum har der herhjemme i den seneste tid været fokus på, at netop kvinder er meget åbne over for sex og sexlegetøj. Om det er forklaringen på at kvinderne valfarter til Sex- og erotikmessen er svært at svare på, udtaler arrangør, Kenneth Standby. "Vi kan blot konstatere de nøgne facts, og personligt synes jeg det er fantastisk lige som jeg synes det er fantastisk at byde mænd indenfor". Ud af de over 30.000 tusindende som i de kommende dage vil gøre entré på Peter bangsvej 147, forventes ca. halvdelen at være kvinder. Så er du en af de mange mænd, som allerede nu har planlagt en herretur af de helt store, skal du ikke blive overrasket over at støde ind i naboens kone. Hun er der af samme årsag som dig: For at opleve et forrygende show, konkurrencer, letpåklædte kvinder der serverer fadøl og brændende kærlighed samt et nonstop liveshow på storskærm - og så naturligvis for at købe den helt rigtige dildo.

Kontakter


Emner


Livsstil