PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kvinder-fremtidens-ledere-22558

Kvinder - fremtidens ledere

Pressemeddelelse maj 10, 2016 Efteruddannelse Ledelse Probana Business School Kvinder på topposter Human resource management

En research rapport fra PROBANA viser, at om ganske få år bryder kvinderne igennem i hobetal på erhvervslivets topposter i både den private og offentlige sektor.

Rapporten dokumenterer også, at allerede nu klarer danske virksomheder med kvindelige ledere sig bedre på bundlinjen end dem, der kun har mænd på topposterne, samt at virksomheder med kvinder i topledelsen målt på bruttoavancen generelt ligger 7 pct. point over konkurrerende virksomheder uden kvinder i toppen. Undersøgelsen viser:

  • At der bliver større forskel på mænd og kvinders løn, jo højere uddannelse de har. Helt op til 23,6 pct. for dem med videregående uddannelser. Læs mere her http://www.probana.com/dip.asp
  • At kvinderne i større stil opretter ansvarlige pensionsordninger, hvor de bl.a. tænker på børnene, mens mænd tænker mere på sig selv. Læs mere her http://www.probana.com/mch.asp
  • At kvinder er bedre til at skabe overskud i de brancher, hvor servicen er i højsædet, og hvor der skal være styr på detaljerne. Læs mere her http://www.probana.com/mch.asp

… Og at antallet af kvindelige ledere stiger...

 Jo mere ligelig fordelingen af mænd og kvinder der er på arbejdspladsen, des bedre er virksomheden til at få ideer til nye produkter og serviceydelser. Hvis der overhovedet er nogen forskel på mandlige og kvindelige ledere, så er det nok, at kvinder på lederposter har en lidt bedre fornemmelse af, hvad der foregår inde i hovedet på medarbejderne, men... En svensk undersøgelse påviser overraskende, at lederens køn er afgørende for medarbejdernes trivsel. Mænd trives således bedst med kvindelige chefer, mens kvinder har det bedst med mandlige chefer. Den værste situation lader til at være kvinder, der har kvindelige chefer. Den kønsbestemte trivsel skulle angiveligt hænge sammen med den indbyrdes konkurrence kønnene imellem. Læs med på http://www.probana.com/mch.asp 

 Efterhånden sidder flere og flere kvinder på de tungeste poster i dansk politik, men deres repræsentation blandt ledelsen i dansk erhvervsliv er stadig lav. Samtidig er værdsættelsen af kvinder på arbejdsmarkedet lavere målt i kroner, end værdsættelsen af mænd. Handler det om diskrimination eller kønsrelaterede præferencer?

 En undersøgelse i England gennemført af the Chartered Management Institute viser, at det vil tage 98 år, før kvinder tjener det samme som mænd. Det er selvfølgelig baseret på, at den nuværende situation på arbejdsmarkedet forbliver status quo. Der er dermed ikke medtaget kulturelle, lovmæssige eller demografiske ændringer, der højst sandsynligt vil påvirke lønforskelle mellem de to køn. Alligevel kan undersøgelsen bruges til at fastslå, at det såkaldte glasloft findes. Mandsdominerede bestyrelser vil oftere forfremme kandidater, der ligner dem selv, og de vil være mere tilbøjelige til at ofre økonomiske bonusser på at beholde talentfulde mænd i deres virksomhed. Desuden har mænd den fordel, at de ikke føder børn og derfor får en mere kontinuerlig karriere, hvor de kan pleje deres netværk. Læs med på   www.probana.com/mch.asp

 Undersøgelse fra Harvard Business School viser desuden, at kvinder møder dobbelt modstand, når de skal forhandle løn. Kvinder er generelt dårlige til at presse på, og samtidig er de ledere, der forhandler løn, mindre utilbøjelige til at give lønforhøjelse til kvinder. En løsning kan være mere gennemsigtige lønsystemer. De fleste har lyst til at se deres kollegers lønseddel, men samtidig vil vi nok finde det grænseoverskridende at offentliggøre vores egen. Læs med på www.probana.com/mch.asp

 Konceptet omkring den patriarkalske diskrimination udspringer af feministiske teorier. Det patriarkalske system er ifølge Walby (1990) et system af sociale strukturer og handlinger domineret af mænd, der udnytter og undertrykker kvinder. Systemet gælder både i offentlige og private sfærer. Det linker faktisk de to sfærer, idet kvinders arbejde i hjemmet kan ses som en form for produktion, da rengøring, børnepasning og madlavning er betalte erhverv i det offentlige. Ifølge den patriarkalske tankegang vil kvinders ubetalte arbejde i hjemmet have indflydelse på deres indsats på arbejdsmarkedet og derved også deres løn. De patriarkalske strukturer og attituder opfatter kvinden som ansvarshavende for hjem og børn, hvorimod manden har ansvaret for at tjene pengene. Det forstærker opfattelsen af rengøring, børnepasning og madlavning som feminine erhverv. Denne opdeling af kønsroller forstærkes ved familieforøgelser, efter hvilke kvinder ofte arbejder mindre og mænd mere. Kritikere af den patriarkalske tankegang mener, at den blot er beskrivende og ikke inddrager individets handlefrihed, individuelle præferencer eller den flydende udvikling i kønsrollemønstre. Til trods for denne kritik er den patriarkalske tankegang en god ramme til at ”…see and understand how men’s concerns and interests have come to dominate and define public and political agendas”. Læs med på www.probana.com/mch.asp 

 En ny undersøgelse viser, at en forklaring på de kønslige lønforskelle muligvis skal findes i forskellen mellem mænd og kvinders jobmobilitet. Forskningen er baseret på data fra Danmarks Statistik og bygger på alle virksomheder i Danmark med over 100 ansatte i perioden fra 1994 til 2005. Undersøgelsen tager udgangspunkt i ansatte, der har været i arbejde i hele denne periode. Læs med på www.probana.com/mch.asp

 Resultaterne viser, at mænd og kvinder får det samme i lønforhøjelse, når de skifter job, men at mænd er mere jobmobile og derfor akkumulerer flere lønforhøjelser. Kvinder ender derved med en lavere livsløn, fordi de bliver på samme arbejdsplads i længere tid. Resultaterne indikerer, at arbejdsmarkedet er kønsneutralt, og at forskellene opstår, fordi mænd og kvinder agerer forskelligt. De kønslige lønforskelle kan dog ikke kun forklares som et resultat af mænds og kvinders forskellige mobilitet på arbejdsmarkedet. Der er ofte allerede lønforskelle, hvis man sammenligner nyuddannedes lønniveau. Det er ligeledes vigtigt at gå dybere ind i resultaterne fra undersøgelsen. Hvordan kan det være, at mænd er mere jobmobile? Forskerne bag undersøgelsen mener, at svaret blandt andet kan findes i mænds større fokus på langsigtet vinding. Desuden resulterer familieforøgelser ofte i, at kvinder søger stabilitet i deres karriere, hvorimod mænd med børn øger deres jobmobilitet endnu mere. Læs med på www.probana.com/mch.asp

 Nogle vil argumentere for, at kvinder selv har magten til at ændre deres forhold på arbejdsmarkedet, mens andre vil skyde skylden på den såkaldte mandeklub. Andre igen vil påstå, at det er gennem lovgivningen på området, at man skal ændre virksomhedernes opfattelser af køn. The Global Gender Gap Report sammenligner lande på baggrund af deres fordeling af ressourcer og muligheder imellem mænd og kvinder. I 2010 var Island nummer ét på dette område efterfulgt af de andre skandinaviske lande.

 --- 

 Skulle du mod forventning modtage denne artikel uønsket, så skriv til [email protected]. Probana er ikke et statsstøttet foretagende – vi lever af tilfredse kunder, der gerne vil vide mere.

Kontakter


Emner


Efteruddannelse Ledelse Probana Business School Kvinder på topposter Human resource management