PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kvinden-der-trodsede-alle-odds-og-fik-sir-richard-branson-til-danmark-25033

Kvinden der trodsede alle odds og fik Sir Richard Branson til Danmark

Pressemeddelelse november 8, 2018 Erhverv Business Iværksætter HR Management Event Awaken business summit Ledelse

En perlerække af internationale erhvervsledere og business motivatorer i verdensklasse med selveste Richard Branson i spidsen kommer snart til København for at give danske erhvervsledere et wake-up call. Bag det banebrydende Awaken Business Summit står Jane Graham, en kvindelig iværksætter og ildsjæl, som mener at ledere fra alle lag af dansk erhvervsliv har brug for at følge med de forandringer der sker ude i verden og vække et nyt og stærkere mindset i sig selv.

Jane Graham
Jane Graham - CEO og founder - Awaken Business Summit

”Hvad enten man sidder i spidsen for en stor, international koncern eller kæmper for at banke sin egen virksomhed op fra bunden, så er der hver dag udfordringer, kampe og tvivl – både i forhold til forretning og karriere, men også på det dybt personlige plan. Det ved de talere, der kommer på Awaken Business Summit. De har oplevet det på deres egen krop, og de har hver især uvurderlig erfaring at dele ud af,” fortæller Jane Graham, initiativtager til Awaken Business Summit, der løber af stablen 20. og 21. marts 2019 i København.

Modet og viljen til succes

”Jeg har selv oplevet forskellen i toplederes engagement og lederskab – både herhjemme og i udlandet. Hvorfor er det, at vi har så mange iværksættere og virksomheder der næsten lykkes, men ikke helt? Der ikke får taget det næste afgørende skridt og får forretningen helt ud over rampen? Det er som om modet og viljen kan svigte, når vi møder modstand og udfordringer. Det kræver et andet mindset at sætte sig ud over den frygt og forsigtighed, som mange af os er opdraget med, både hjemmefra og i det danske uddannelsessystem,” siger Jane Graham.

Jane skrev et brev til Branson

Dette var nogle af tankerne, Jane gik med, da hun besluttede sig for at gøre noget ved det. Hun havde deltaget i flere tilsvarende events i udlandet, hvor erhvervsledere strømmer til for at lære fra de bedste af de bedste på intensive seminarer og workshops.

”Hvorfor har vi ikke sådan noget i Danmark? Vi har da i den grad brug for det spark og det boost, vi kan få fra verdens dygtigste rollemodeller og motivatorer. Derfor gik jeg alene kvinde i gang med at få dette kæmpearrangement stablet på benene, fast besluttet på at få det til at ske. Jeg havde i første omgang brug for et trækplaster, så jeg skrev simpelthen et brev til Richard Branson fra Virgin Group,” fortæller Jane Graham.

Richard Branson, stifteren af Virgin Group, er et globalt erhvervs- og iværksætterikon, der med sin fanden-i-voldske lederstil og personlige karisma er en af verdens mest efterspurgte talere. I brevet til Branson delte Jane Graham sine tanker, visioner og idéer til at vække det danske erhvervsliv med et ”Awaken Business Summit”. Brevet vakte Richard Bransons interesse.

”Han kan vælge og vrage mellem arrangementer, han vil deltage i, så det var et stort øjeblik da jeg fik svar fra hans kontor. Han ville meget gerne deltage som keynote speaker. Det føltes som et stort skulderklap til de tanker, jeg havde gjort mig,” husker Jane Graham.

Talere i verdensklasse

Efter Bransons tilsagn gik det stærkt. Jane Graham fik etableret en række investorer og samarbejdspartnere til eventet og fik sammensat et særdeles stærkt line-up af ”World Class Motivational Speakers”, der har vakt opsigt både herhjemme og i udlandet.

”Det er talere, jeg selv har oplevet på store events og internationale summits. Hver og en kan tænde en ild hos deres tilhørere. De er store navne på den internationale business-scene, og de fortjener en større udbredelse også i Danmark, hvor vi ikke har det samme kendskab til denne form for inspiration,” siger Jane Graham.

To dage der kan ændre alt

De 2.500 deltagere på Awaken Business Summit kan se frem til to uforglemmelige dage med værktøjer du kan indføre step by step med det samme og uvurderlig inspiration til personligt lederskab, motivation, vækst- og salgstrategier, mindfullness, vindermentalitet og meget mere.

”Det er to dage, der har potentiale til at ændre alt for den enkelte leder, uanset hvilket niveau man befinder sig på. Alle kan bruge det ekstra skub til at få succes – både personligt og forretningsmæssigt. Det er på tide, at vi vågner op og genfinder modet og viljen i os selv,” siger Jane Graham.

---

Kort om Awaken Business Summit:

20. - 21. marts 2019

Tivoli Hotel & Conference Center, København

Awaken Business Summit præsenterer et stærkt felt af spændende internationale talere, som alle holder oplæg om personlig ledelse, motivation og forretningsudvikling.

Keynote speaker day 1 på Awaken Business Summit er stifteren af Virgin Group Richard Branson og Keynote speaker day 2 er Founder af Facebook Live Randi Zuckerberg. Begge har sagt ja til at flyve ind fra USA udelukkende for at deltage i Awaken Business Summit.

Talere:

Sir Richard Branson, Randi Zuckerberg, Dr. John Demartini, Dr. Martyn Newmann PhD, Jack Daly, Baroness Mone of Mayfair OBE, James Caan CBE, Pandit Dasa, Rasmus Ankersen, Sally Gunnell, Mandy Hickson, Nisha Pillai, Line Baun Danielsen, Richard Quest, Christian Stadil.

Kontakter


Emner


Erhverv Business Iværksætter HR Management Event Awaken business summit Ledelse




Jane Graham
Jane Graham - CEO og founder - Awaken Business Summit
Hent | 9,1 MB | 4534 x 3022 | .jpg

Richard Branson
Sir Richard Branson
Hent | 0,15 MB | 1153 x 1733 | .jpg

Zip og hent alle filer