PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kurssp%C3%A6nd-er-afg%C3%B8rende-ved-opkonvertering-4102

Kursspænd er afgørende ved opkonvertering

Pressemeddelelse juni 20, 2007 Hus og Have

I modsætning til konvertering ned i rente, hvor man kun skal koncentrere sig om at få så høj en optagelseskurs som muligt, er man ved konvertering op i rente, afhængig af kursspænd. Herudover kan man få vanskeligheder omkring teknisk lukning, hvorfor opkonvertering ikke er nogen enkel operation.

Realraad logo
Uanset om man har et 4 eller 5 procent lån, bør man forberede opkonvertering til 6 procent. Det er indlysende, at hvis nogen med sikkerhed kan sige renten vil fortsætte i en lige linje til 7, 8 eller 10 pct., vil det være bedre at vente med opkonverteringen. Problemet er bare, at ingen behersker økonomisk kaos teori og med garanti, kan udtale sig om renten fortsætter op eller rebounder ned.

Konvertering er matematik
Konverteringer er matematiske konstruktioner. Det vil i allerhøjeste grad være tilrådeligt, at konverterer et lån med afdrag ved et spænd på omkring 7 point. Herved vil konverteringen være matematisk betinget idet Y(ydelse) =Y og R (restløbetid) =R. For nærværende er dette spænd ikke stort nok og derfor bør man afvente. Lån uden afdrag kan ikke bruge denne regel.  

Kursspændet er forskellen mellem kursen på obligationen der skal indfries og den man ønsker at optage. Med andre ord fortjenesten. Det er yderst vanskeligt at handle obligationerne i disse tilfælde, da der optimalt skal være samtidighed i handlerne. Egentligt er de enkelte kurser mindre vigtige, da det først og fremmest handler om at få så stort et spænd som muligt, mellem indfrielse og optagelse. Det er endda en sandhed med modifikationer, idet kursen tæller tungere på indfrielsen end på optagelsen.

Vanvittig spekulation
Der er mange som har bud på om renten skal op eller ned. Grundlæggende vil de kun, kunne blive enige om én ting og det er, at renten bevæger sig.
Låntagere bør derfor i højere grad forholde sig til rentebevægelser end renteretninger og placerer sig i forhold hertil. Herved er der ikke tale om spekulation, med mindre man bruger ordet i sin positive betydning, at tænke sig om.

Den største spekulation af alle er og bliver rentetilpasningslån, hvor det p.t. tyder på at ydelse for et afdragsfrit lån, når året er omme, på to år har fået en ydelsesstigning på 250 pct. At mange har valgt at blive i disse lån til trods for advarsler herom, kan man roligt kalde en vanvittig spekulation.

Kontakter


Emner


Hus og Have