PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kurerer-d%C3%A5rlig-ryg-i-langdistance-l%C3%B8b-546

Kurerer dårlig ryg i langdistance-løb

Pressemeddelelse april 22, 2004 Helse

Lydbølge-massage blev truckførers grundlag


for at genvinde sit helbred.

Arbejdstiden er forbi. Men den har krævet en dyr pris af den nu 68-årige Bent Kristensen fra Holmegård, der blev efterladt ved den sidste udstempling med en ødelagt ryg, som han siden har søgt at reparere med så utraditionelle våben som håndvægte, kondicykel og langdistance-løb. Og til at kunne gennemføre et sådant mandfolke-program får han assistance af lydbølge-massage flere gange dagligt.

Som truckfører i Grønland og heraf fire barske år i Thule, på Carlsberg med flere steder, ved forudgående havnearbejde og losning i de unge år har Bent Kristensen uundgåeligt pådraget sig ischias fra lænden og nedefter, en uhelbredelig discusprolaps og svær gigt. Det var hårdt fysisk arbejde blot konstant at køre baglæns, dreje sig til samme side hele tiden og kikke for at holde sig på kursen.

Løb for livet

Da fabriksfløjten tav, blev der sat ind med fysioterapeutisk behandling og salver men forgæves. Og så tog Bent Kristensen, Petersmindevej 17 i Holme-Olstrup, selv affære med udgangspunkt i et apparat til lydbølge-massage ved navn Novafon, der hurtigt blev grundlag for en kompliceret genoptræning.

-Jeg havde længe vidst og kunnet mærke, at jo mere jeg løb, des bedre blev min ryg, siger den tidligere truckfører, der også har snuset til Marathon og halv-Marathon. Men min tilstand havde ikke tilladt mig at løbe af betydning i fem-seks år, før jeg fik fat i lydbølge-apparatet for et års tid siden.

-I den mellemliggende tid har jeg brugt det i 20 minutters perioder fire-fem gange dagligt og opnået en så dulmende virkning, at jeg har kunnet indlede normale forberedelser til eftersommerens 13 kilometer lange Eremitage-løb, fortsætter Bent Kristensen. Jeg drømmer selvfølgelig ikke om at vinde, men blot at gennemføre vil være en sejr i sig selv.

Alligevel forbereder han sig næsten professionelt til et løb i erkendelse af de blokeringer, han kan forvente. Han ved, at smerterne aldrig forsvinder helt, men at han kan minimere dem ved lydbølge-massage og yderligere reducere dem ved at arbejde med håndvægte og på kondicykel.

Hemmeligheden

Hemmeligheden bag denne massageform er, at lydbølgerne i modsætning til almindelig massage foruden at lindre også trænger dybt ned i huden, hvor de forbedrer blodgennemstrømningen, opstrammer kroppens væv, øger elasticiteten i ømme og stive muskler samt udskiller affaldsstoffer. Derfor bliver huden også pænere og rynkerne færre.

-Jeg er særdeles tilfreds med lydbølgernes dulmende virkning og anbefaler naturligvis apparatet til andre, der har samme symptomer som jeg selv, slutter Bent Kristensen. Fortsat brug af Novafon er for mig en betingelse for optimal livskvalitet i og med, at apparatet er forudsætningen for rakettrin eet at løbe.

Gennem de seneste 30 år har firmaet bag Novafon solgt flere end 360,000 apparater til både unge og gamle. Alle kan betjene det, og det hjælper, uanset om man sidder for meget ved computeren, har hårdt fysisk arbejde eller står meget op. Mange læger og klinikker bruger det. Således anbefaler brevkasse-læge Erik Münster ofte produktet i forbindelse med muskel- og gigtsmerter, men også dårligt kredsløb, uro i benene og bronchitis kan lettes af lydbølgerne.

Yderligere oplysninger fås hos Novafon på tlf. 70 22 14 04.


Kontakter


Emner


Helse