Kunstmessen Sønderjylland en weekend med oplevelser
Pressemeddelelse marts 9, 2006 KulturEr du en af de mange som har tomme hvide vægge der skriger efter noget man kan hænge op på dem? Eller er du blevet træt af at se på dine gamle plakater, som ikke længere er attraktive? På kunstmessen Sønderjylland vil der være rig mulighed for at finde noget som ingen andre har et originalt kunstværk.
Weekenden d. 17.-19. marts bør kunstinteresserede lægge vejen forbi Haderslev Idrætscenter, hvor professionelle kunstnere og gallerier fra hele landet, præsenterer deres nyeste kunstværker. Der er originale malerier, unikke skulpturer, farverig glaskunst og keramik. Med over 30 udstillere, er der noget for en hver smag og pengepung, og muligheden for at gøre et kup, og få skiftet de gamle plakater ud med ny og original kunst, er stor.Tidens trend siger at man skal have original kunst i hjemmet. I dag er det ikke længere forbeholdt de få at købe kunst nu kan alle være med. Kunstmesse.dk som arrangerer Kunstmessen Sønderjylland, ønsker at kunst skal være for alle. Det er firmaets vision, at give hele Danmark mulighed for at møde kunstnere og gallerier på en hel ny måde. Vi vil gerne have kunsten ud til alle Danmarks hjørner, og vise kunstens mangfoldighed. Ved at samle så mange udstillere på et sted, skabes et stort udstillingsvindue. Især for førstegangskøbere vil der, med så stort et udbud, være rig mulighed for at finde et kunstværk til hjemmet.
Kunstmesse.dk arrangerer ca. 10 årlige messer i Danmark. Det er første gang vi holder kunstmesse i Haderslev. Kunstnerne kommer fra hele landet, og har mange forskellige tilgange til det at være kunstner. En af de lokale kunstnere, som deltager i messen, er Dorthe Seide Hartmann, som er indehaver af Ikon Showroom i Haderslev. Af andre kunstnere kan nævnes Adam Gabriel, som har atelier i Tønder, og som for nylig har portrætteret Prins Nicolai og Prins Felix. Der er også gallerier med på messen. Et af dem er Hoffmann Kunsthandel, som viser værker af internationale kendte kunstnere som Kristian Hornslet og Michael Kvium m.fl. . Galleri Loving ART fra København repræsenterer en af Danmarks mest ansete glaskunstnere, Tchai Munch. Galleriet har også to upcomming kunstnere med, som det er værd at lægge mærke til. Det er Signe Hougaard og Jeanette Uldall. Desuden viser galleriet kunst af Finn Sørensen, som med sine Cobra-inspirerede værker har stor succes.
Det er vores erfaring at mange kunstnere har stor glæde af at møde deres potentielle kunder. Med et forventet besøgstal på 20.000, har de rig mulighed for at få gang i værdiladede dialoger, og få indblik i hvad andre synes om deres kunst. Omvendt er det også berigende for de besøgende at møde kunstnerne og få et indblik i deres verden, som er alt andet end grå.
Samtidigt med kunstmessen afholdes boligmessen ”Gør din bolig bedre”. Synergien med at afholde kunst og boligmesse parallelt, har vist sig som en stor succes. Her kan folk slå to fluer med et smæk og se på de nyeste trends indenfor bolig og unik kunst. Her er noget for enhver smag og pengepung.
Kunstmessen henvender sig også til firmaer og kunstforeninger, som ønsker at skaffe ny og spændende kunst til deres virksomhed.
At købe kunst er en investering. En investering i glæden ved et smukt værk. Udsmykning af omgivelserne. En økonomisk investering? Betragt dette som en mulig sidegevinst. Kunst skal købes med hjertet og være til inspiration og glæde i mange år.
Fakta:
Kunstmessen Sønderjylland finder sted d. 17.-19. marts i:
Haderslev Idrætscenter
Stadionvej 5
6100 Haderslev
Åbningstider:
Fredag : 13-18
Lørdag og søndag: 10-17
Entre: 60 kr. (entréen giver adgang til både kunst- og boligmessen)
Billedetekst
1. Tchai Munch en af danmarks mest efterspurgte glaskunstner fra Ebeltoft er repræsenteret af galleri Loving art.
2. Lotte Nielsen stifter af firmaer kunstmesse.dk, der gennem kunstmesser i hele landet hjælper profesionelle kunstner med at få eksponeret deres kunst
3. Adam Gabriel Sønderjyllands svar på trampedach, der for nyligt har portrætteret Prins Nicolai og Prins Felix
4. Kristian Hornslet, danmarks internationalt annerkente enfant terrible
Kontakter
Emner
Kultur