PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kunst-mad-vin-i-kb-hallen-g%C3%A5-vinteren-i-m%C3%B8de-med-fork%C3%A6lelse-for-alle-sanser-4463

Kunst, Mad & Vin i KB-Hallen – gå vinteren i møde med forkælelse for alle sanser

Pressemeddelelse oktober 16, 2007 Kultur

Den står på sanselig forkælelse og kunstnerisk inspiration, når Kunstmesse.dk afholder Kunst, Mad & Vin for første gang i KB-Hallen fra den 26. til den 28. oktober. Her vil billedkunst og kunsthåndværk være udstillet side om side med eksklusiv mad- og vinkunst. Grethe Rostbøll åbner messen fredag den 26. kl. 14.00.

Kunstmad vin

Alle sanser skal i spil, når 80 professionelle kunstnere og eksklusive mad- og vinudstillere over tre dage forvandler KB-Hallen til et mekka for farverige og velduftende oplevelser. Her vil spændende samtidskunst, økologisk hjemmelavet chokolade, udsøgt vin og lækre frugtsmoothies gå i dialog og tilbyde et mekka for livsnydere.

Kunstnerisk leder for Kunstmesse.dk, Lotte Nielsen, fortæller: "For mig er lækker mad og vin en vigtig del af livet. Når produkterne er eksklusive, kan de have kunstneriske kvaliteter og være en fryd for sanserne. Det er sådan en oplevelse, jeg gerne vil give de besøgende. En helhedsoplevelse hvor kunst, mad og vin bevirker at alle sanserne bliver forkælet." 

Kunstmesse.dk har i flere år arrangeret kunstmesser i hele landet og formidlet kunst til det voksende marked af kunstkøbende danskere. De udstillende kunstnere efterspurgte en københavnermesse i efteråret, som pangdang til Copenhagen Art Fair i foråret. Det har fået Kunstmesse.dk til at realisere Kunst, Mad & Vin, et nyt koncept hvor kunsten får følgeskab af vin- og madkunst. Kunstmessen er tænkt som et eksklusivt tilbud til det kræsne og kvalitetsbevidste danske publikum, der går op i nydelser for ganen og øjet.


Kunst, Mad & Vin tilbyder rig mulighed for at lade sig inspirere og smage på kunsten. Se et bredt udsnit af samtidskunst inden for flere genre og smag på udsøgte smagsprøver, inden du bestemmer dig for, hvad du vil have med hjem.

Oplev kunsthåndværker Lise Damsager Hansens sølvmedaljevindende mortere lavet af indfarvet beton. Eller mød billedkunstneren Mette Siedentopf, hvis koloristiske malerier netop er blevet indkøbt til den danske ambassade i Libanon. Nyd varm øl med flødeskum, et godt glas vin eller hjemmelavet chokolade, alt imens du betragter kunstnernes nyeste værker.


Kom indenfor i varmen i KB-Hallen og få forkælelser for alle sanser. Glem efterårets rusken udenfor og lad dig forføre af farver og dufte.


Kunst, Mad & Vin er et besøg værd, fordi:

Du kan erhverve original kunst
Du finder kunst i kategorierne maleri, skulptur, brugskunst, øl, vin og mad.
Du oplever mange stilarter på et begrænset areal
Du møder kunstnere fra hele landet
Du møder mad- og vineksperter
Du får mulighed for at smage på kunsten
Du kan få hjælp og rådgivning omkring dine køb
Kunstmesse.dk selekterer i udstillerne så den kunstneriske kvalitet sikres
Alle prisklasser er repræsenteret



FAKTABOKS FOR KUNST, MAD & VIN:

Består af 80 professionelle kunstnere, kunsthåndværkere og mad- og vinudstillere fra hele landet
Hvor: KB-Hallen, Peter Bangsvej 147, 2000 Frederiksberg
Hvornår: Fre.: 14.00-19.00, lør.: 10.00 -18.00, søn.: 10.00-17.00 
Entré: 75 kr. (børn under 16 år gratis entré)
Kunstmesse.dk's adresse: Tesdorpfsvej 45, 2000 Frederiksberg, http://www.kunstmesse.dk/ / [email protected]
Tlf.: 3810 8200 CVR.: 28589263

Teamet bag: Lotte Nielsen (kunstnerisk leder), Josefine Albris (kurator), Marie Blædel (kurator), Anne Monsen (pressekoordinator)
 
KUNSTMESSE.DK's vision: at være det bedste sted for køb og salg af kunst i Danmark - et sted hvor der er en fornuftig sammenhæng mellem pris og kvalitet.

For flere pressefotos til fri redaktionel afbenyttelse se:  http://www.kunstmesse.dk/udstillerinfo.htm



Kontaktpersoner:


Lotte Nielsen

[email protected]

Tlf. 3810 8200


Josefine Albris

[email protected]

Tlf.: 3810 8200


Mini-CV

Lotte Nielsen

Født 1969.

Kunstnerisk leder af Kunstmesse.dk.


Kunstcoach
- Kunstner i forhold til markedsføring og udtryk
- Gallerier i forhold til kunstnersammensætning, hvad er der af spændende nye navne, som kan passe til galleriets profil
- Virksomheder og private: hvilke gallerier, kunstnere og hjemmesider kan være interessante


Civiløkonom, med erhvervserfaring som bartender, croupier. Kontroller inden for detailhandlen. Voksenunderviser ved erhvervskurserne i IT, "projektledelse" og "personlig udvikling".

Fritid: Maleri, personlig udvikling, rejser.



Josefine Albris

Født 1984.

Kurator på Kunst, Mad & Vin og Copenhagen Art Fair.

Læser litteraturvidenskab og har beskæftiget sig meget med kulturformidling. Arbejder desuden i Dagmar Teatret og er frivillig hos Folkekirkens Nødhjælp.

Fritid: Dans, rejser, venner.



Marie Blædel Larsen

Født 1979.

Kurator på Roskilde Kunst.

Læser kunsthistorie og kulturgeografi på Københavns Universitet og RUC. Arbejder på museet Kastrupgårdsamlingen.

Fritid: Sommerhusbesøg, sejlads, keramik.



Anne Monsen

Født 1984.

Pressekoordinator hos Kunstmesse.dk.

Læser international virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. Har fritidsjob i Inspiration i Field's.

Fritid: Trampolin, svømning, at læse en god bog.

Kontakter


Emner


Kultur