PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kunderne-har-talt-primo-tours-danmarks-bedste-charterrejsebureau-12135

Kunderne har talt: Primo Tours – Danmarks bedste charterrejsebureau

Pressemeddelelse juli 4, 2011 Turisme

Champagne propperne springer i dag hos Primo Tours. Charterrejsebureauet har nemlig - kun 1 ½ år efter etableringen - erobret førstepladsen hos forbrugerindekset TrustPilot som Danmarks bedste i kategorien rejsebureauer. I kategorien findes 30 af Danmarks rejsebureauer, og dækker dermed langt den største del af den danske charterbranche.

Primo Tours fejrer 1. pladsen
Champagnepropperne sprang da Primo Tours allerede 1 1/2 år efter etableringen kan markere 1. pladsen på Trustpilot. Her fejrer en række af medarbejderne den flotte placering.

Rejsebureaudirektør Bjarke Hansen: ”Det er naturligvis dejligt at få anerkendelse og specielt når det kommer fra vores gæster. Det viser at vores mål om at satse på den gode gamle charterkoncept er rigtigt. Et koncept, hvor vi tilbyder et højt serviceniveau før, under og efter rejse i kombination med attraktive priser”.

Trustpilot.dk er Danmarks største forbrugerindeks og har på nuværende tidspunkt flere end 4,6 millioner anmeldelser. For forbrugerne er Trustpilot en uafhængig ”vagthund”, hvor brugerne har mulighed for at skrive anmeldelser og give point til de enkelte virksomheder i forhold til de oplevelser som brugerne har.

”Vi følger naturligvis vores gæsters reaktioner meget tæt. Det sker specielt via opfølgning på gæsternes spørgeskemaer, der udleveres til alle efter endt rejse” siger Bjarke Hansen og fortsætter:”her kan vi se en meget høj kundetilfredshed. I vores interne undersøgelser scorer vi 4,6 ud af 5 mulige”.

På Trustpilot går karakterskalaen fra 0 – 10 og her giver de kritiske forbrugere Primo Tours en karakter på hele 9,4 ud af 10. Samlet set betyder den flotte karakter at Primo Tours ligger helt i front – som nr .1 – ud af de i alt 30 rejsebureauer, der er bedømt på Trustpilot.dk.

Primo Tours hviler ikke på laurbærrene 
”Vores førsteplads på Trustpilot.dk betyde absolut ikke, at vi nu læner os tilbage og hviler på laurbærrene. Tværtimod betyder førstepladsen at vi har endnu mere mod på at udvikle os som et vaskeægte dansk charterbureau, der satser på det gode gamle charterkoncept”  slår Bjarke Hansen fast og nævner: ”Vi fortsætter med at udvikle nye spændende og engang imellem lidt utraditionelle tilbud til chartergæsterne – og vi har da også et par stærke nye produkter klar til efteråret”.

Kort om Primo Tours
Primo Tours er etableret i 2009 af Henrik Søndergaard og Bjarke Hansen. Begge stiftere er særdeles erfarne i rejsebranchen og har tilsammen 37 års erfaring. Rejsebureauet har base i Ringkøbing.

Primo Tours er Danmarks nye charterarrangør, som vil fokusere på de gode, velkendte charterrejser. Gæsten skal igen føle sig i centrum og få charterservice – naturligvis tilpasset år 2011 med alt, hvad det indebærer. Primo Tours står for direkte flyvninger, danske rejseledere og har de velkendte, populære rejsemål på programmet.

Ideen bag Primo Tours er at skabe et konkurrence dygtigt alternativ til de eksisterende bureauer; samt at give gæsterne en unik service oplevelse både før, under og efter rejsen; blandt andet gennem udvikling af nye koncepter og grundig uddannelse af personale i Danmark såvel som på destinationerne.

Kontakter


Emner


Turisme




Primo Tours fejrer 1. pladsen
Champagnepropperne sprang da Primo Tours allerede 1 1/2 år efter etableringen kan markere 1. pladsen på Trustpilot. Her fejrer en række af medarbejderne den flotte placering.
Hent | 3,68 MB | 2362 x 3543 | .jpg

Zip og hent alle filer