PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kulturforst%C3%A5else-det-kan-ogs%C3%A5-starte-derhjemme-over-en-rugbr%C3%B8dsmad-2699

Kulturforståelse - det kan også starte derhjemme over en rugbrødsmad

Pressemeddelelse maj 2, 2006 Kultur

Over 150 AFS-udvekslingsstudenter har meldt deres ankomst til august. De unge, som er mellem 15 og 18 år, kommer hertil fra hele verden for at opleve livet "på dansk". Derfor har folk, som kunne tænke sig at være værtsfamilie, nu mulighed for - i samarbejde med udvekslingsorganisationen AFS Interkultur - at vælge den helt rigtige udvekslingsstudent for netop deres familie.

AFS Interkultur har i år modtaget ansøgninger fra 21 lande over hele verden, nemlig Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Costa Rica, Dominikanske Republik, Ecuador, Frankrig, Italien, Kina, Mexico, New Zealand, Panama, Peru, Portugal, Schweiz, Spanien, Sydafrika, Tyskland, Venezuela og USA.

og det er nogle rigtig spændende unge mennesker, der har valgt Danmark som deres nye midlertidige hjemland!

For eksempel Christian fra USA, som altid er klar til en god diskussion, spiller cello, piano, harpe og guitar, går til drama, spiller tennis, dyrker skisport og terrænløb og kan lide at lave mad!

Og Katherine fra fjerne New Zealand, som har en brændende interesse for flyvning og beskrives som en omsorgsfuld og social pige med god humor.

Og Gabriele fra Italien, som spiller klassisk guitar, arbejder som frivillig i Røde Kors, er spejder, svømmer og dyrker vandpolo, og i øvrigt er en nysgerrig og hjælpsom dreng.

Og Viktoria fra Rusland. Hun er glad for dyr, kan lide at ride, læse bøger, gå i biografen og stå på rulleskøjter og så er hun også en åben, selvstændig pige.

Og ja, listen fortsætter.

Udvekslingsstudenterne, som bor hos en dansk værtsfamilie, indgår som et medlem af familien, går i den lokale skole og skaber sig deres eget liv med venner og fritidsinteresser. Samtidig arrangerer AFS-lokalforeningerne landet over aktiviteter i årets løb, og står til rådighed med råd og vejledning til både værtsfamilier og udvekslingsstudenter.  

Det er altid en stor oplevelse at have en udvekslingsstudent boende.  For når man oplever en ganske almindelige dagligdag sammen, får både værtsfamilie og udvekslingsstudent rig anledning til at more sig over de små pudsige forskelle fra land til land. Og samtidig finde ud af, hvor meget de har til fælles på trods af alle forskellene.

Hvis man så oven i købet får et ungt menneske ind i huset, som måske deler familiens interesser eller allerede dyrker de samme aktiviteter som familien ja, så er der skabt et rigtig godt grundlag for et spændende ophold og nogle gode stunder sammen. Og ikke sjældent sker det, at der opstår livslange venskaber.

De fleste udvekslingsstudenter er endnu ikke placeret i værtsfamilier, så det er en god ide at ansøge om at blive værtsfamilie nu, så man får mulighed for at udvælge sig sin helt egen ”bid af verden”.  

Hvis der er nogen blandt læserne, som har lyst til at dele deres hverdag i 5 eller 11 måneder med én af de mange søde og spændende unge, som kommer hertil i august, så kontakt AFS Interkultur på telefon 38 34 33 00 eller besøg www.afs.dk.

maj 2006

Slut

Fototekster:
Catarina fra Portugal og Luca fra Italien er to af de mange udvekslingsstudenter, som kommer til Danmark til august
Shannon er fra USA og én af de AFS-udvekslingsstudenter, som allerede er kommet til Danmark


***********************************************************************


Redaktionen er velkommen til at henvise til jeres lokalforening i pressemeddelelsen. Kontaktpersonerne i AFS Interkulturs lokalforeninger er:

Bornholm - Lone Espersen, telefon 56 44 20 10
Bov - Merete Christansen, telefon 74 64 62 65
Falster/ Østlolland - Inger Boesgaard, telefon 54 85 62 15
Fyns Amt / Sydfyn - Benthe Johansson, telefon 62 57 21 26
Give - Jette Christensen, telefon 75 34 43 01
Gram - Inger-Lise Vernersen, telefon 74 84 65 78
Haderslev - Susanne Nielsen, telefon 74 57 13 17
Herning / Ikast - Karen-Margrethe Christensen, telefon 97 21 51 40
Holbæk - Hanne Led, telefon 59 19 49 41
Kolding - Kirsten Rasmussen, telefon 63 15 28 79
København Nord - Ann Sofie Johansen, telefon 22 15 57 46
Køge - Judith Pedersen, telefon 56 82 84 48
Midt & Vestlolland - Alice Rasmussen, telefon 54 95 20 62
Nordsjælland - Kathrin Andersen, telefon 33 91 72 71
Næstved - Inger Koustrup, telefon 55 46 19 71
Ringkøbing Fjord - Anne Mengel Jensen, telefon 97 32 34 82
Roskilde - Kirsti Midtgaard-Jørgensen, telefon 31 19 79 97
Silkeborg - Birgit Dyrlund, telefon 86 89 12 42
Sydvest Jylland - Karl Overgaard, telefon 75 13 60 58
Sønderborg - Tove Lind, telefon 74 47 27 79
Thy Mors - Tine Bille, telefon 97 74 22 23
Vendsyssel - Henny Jensen, telefon 98 43 00 18
Vestjylland - Marianne Hansen, telefon 97 40 50 64
Viborg - Anne-Mette Boje, telefon 86 67 63 40
Åbenrå - Magdalene Paulsen, telefon 74 68 59 49
Århus - Kathrine Jensen, telefon 87 41 61 67

Kontakter


Emner


Kultur