PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kulturen-st%C3%B8tter-social-udsathed-med-pladespillerevent-og-dukketeater-22689

Kulturen støtter social udsathed med Pladespillerevent og Dukketeater

Pressemeddelelse juni 15, 2016 Copenhagen puppet festival Pladespiller Lisbeth zornig Dukketeater Medlyd

Nu bliver det muligt at erhverve sig de helt ekstraordinære pladespillere ved en auktion afholdt af Copenhagen Puppet Festival, med Lisbeth Zornig og Huset Zornig som protektor. Samtidig bliver det muligt at opleve gadeteater med dukker.

COA Nicholas Rawling RP3

Copenhagen Puppet Festival afholder auktion til fordel for Gadens Stemmer og Istedgade 100.
Ved sidste års Copenhagen Puppet Festival donerede Medlyd to Rega P3 pladespillere, der blev dekoreret af kunstnerne Thomas Pålsson og engelske Nicholas Rawling ved et arrangement under festivalen.

Puppets against Poverty den 18. juni 2016
Lørdag d. 18. juni 2016 afholder Copenhagen Puppet Festival en auktion over to ekstraordinære pladespillere i Kødbyen til fordel for Gadens Stemmer og Istedgade 100. Som optakt til auktionen inviterer festivalen på gadeteater med The Horsemen – tre gale franskmænd til hest, mens en 2,5 meter høj punkerdukke vil spinne på de to unikt dekorerede pladespillere, som bliver bortauktioneret.

I 2015 satte Copenhagen Puppet Festival fokus på udsatte borgere på Vesterbro. Festivalen co-producerede forestillingen ”The Fix” i samarbejde med engelske The Paper Cinema og lokale, sociale organisationer og kulturaktører. Forestillingen blev skabt ved, at The Paper Cinema udforskede Vesterbros natteliv og herefter fortalte historien om Vesterbro med dukker og scenografi tegnet specielt til forestillingen akkompagneret af live musik.

To af de tilknyttede kunstnere; danske Thomas Pålsson og engelske Nicholas Rawling, dekorerede to Rega pladespillere, som er doneret af Medlyd. De bliver nu bliver bortauktioneret til fordel for Gadens Stemmer og Istedgade 100 i samarbejde med Lauritz.com. Auktionen åbner søndag d. 11. Juni kl 15.00 og lukker lørdag d. 18. juni ved afslutningseventen i Kødbyen på pladsen ved restauranten Gorilla kl. 15.30.

Gadens Stemmer er en bæredygtig socialøkonomisk virksomhed, hvor socialt udsatte via lønnet og meningsgivende beskæftigelse bidrager aktivt til samfundet. Gadens Stemmer skaber unikke møder på tværs af samfundsskel via guidede byvandringer, kanalrundfarter og foredrag. Istedgade 100 er en varmestue drevet af Kirkens Korshær, hvor der skabes rum for menneskelige møder, samtaler og en snert af den omsorg, der kan mangle på gadens iskolde hjørner. Fortællingen er det samlende mødested mellem kunst og social udsathed, og med dette arrangement ønsker Copenhagen Puppet Festival at signalere, at kunst ikke udelukkende er elitært og for de få, men at virkelighedens fortællinger og kunstens fortællinger er hinanden afhængige.

Huset Zornig er protektor for Puppets Poverty Pick Up, som sker i samarbejde med Lauritz.com, Kødbyens Mad & Marked, Medlyd, Puppet Junior og Kulturanstalten.
Pladespillerne sælges via Lauritz.com, og hele indtægten går ubeskåret til Istedgade 100 og Gadens Stemmer. Auktionen åbner søndag den 11. juni kl. 15 og lukker lørdag den 18. Juni kl. 15.30.

Emner


Copenhagen puppet festival Pladespiller Lisbeth zornig Dukketeater Medlyd