PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kronprinsesse-mary-skyder-skolernes-motionsdag-i-gang-p%C3%A5-arenaskolen-18990

Kronprinsesse Mary skyder Skolernes Motionsdag i gang på Arenaskolen

Pressemeddelelse oktober 6, 2014 HKH Kronprinsesse Mary Skolejubilæum Skolernes Motionsdag UGE200 Kronprinsessen fejrer Skolernes Motionsdag

Fredag den 10. oktober skyder HKH Kronprinsesse Mary Skolernes Motionsdag i gang på Arenaskolen i Greve og sender alle skolens elever ud på dagens løberute.

Skolernes Motionsdag loeb

Gode idrætsoplevelser i fællesskab med andre giver udslag på både sundheds- og trivselskontoen. Det sætter Kronprinsessen spot på, når hun på den traditionsrige Skolernes Motionsdag sender alle Arenaskolens elever afsted i samlet flok.

Skolernes Motionsdag med 200 i timen!
Det er Dansk Skoleidræt og TrygFonden, der står bag Skolernes Motionsdag, som i år er en ekstra særlig dag. I år er dagen nemlig det festlige punktum for UGE200 - den landsdækkende temauge i forbindelse med jubilæet Skole i 200 år, som Kronprinsessen er protektor for. Motion, idræt og bevægelse har altid været en stor del af den danske skole, og idræt er et af de fag, der har været obligatorisk i skolen lige siden 1814. Det skal selvfølgelig fejres, og derfor slutter Arenaskolen uge 41 med et brag af en Skolernes Motionsdag – ligesom godt 95 pct. af skolerne i Danmark gør det.
”Vores mål er, at flere børn og unge bevæger sig mere, fordi vi ved at sunde vaner og en sund livsstil grundlægges tidligt i livet. Skolernes Motionsdag er med til at sætte børnene og skolen i bevægelse - og det er vi glade for, at så mange skoler prioriterer”, siger Gurli Martinussen, som er direktør i TrygFonden.

Arenaskolen bliver profilskole
På Arenaskolen har de endnu en god grund til at fejre idræt og bevægelse i skolen. Fredag den 10. oktober er nemlig også dagen, hvor DGI og Dansk Skoleidræt certificerer skolen som idrætsprofilskole. Her får skolen sit certifikat overrakt af undervisningsminister Christine Antorini. Dermed er Arenaskolen blandt de skoler, der skal sætte helt nye standarder for, hvordan idræt, leg og bevægelse bliver en succesfuld del af hele skoledagen.
”Gennem arbejdet med at blive profilskole er både lærere, pædagoger og elever her på skolen blevet endnu mere bevidste om, hvilke positive gevinster der er ved en mere aktiv skoledag - både i forhold til indlæring, sundhed og trivsel. Det er noget, som alle har andel i og tager ejerskab til”, siger skoleleder på Arenaskolen Birgitte Pilgård.
Hun fortæller, at det netop også er det, som en dag som Skolernes Motionsdag er med til at understrege. Her er alle aktive i fællesskab, og det skaber grobund for en god bevægelseskultur på skolen, som på den lange bane giver aktive børn og unge, der trives, får styrket deres indlæring og får grundlagt sunde vaner.

Pressen inviteres til begivenheden, der finder sted:
Fredag den 10. oktober kl. 10.30-12.30 på Arenaskolen, Gersager Allé 1, 2670 Greve.
Et mere detaljeret program for dagen kan rekvireres senere på ugen ved at kontakte Signe Bache fra Dansk Skoleidræt.

Fakta om Skolernes Motionsdag:

  • Dansk Skoleidræt og TrygFonden står bag Skolernes Motionsdag.
  • Et af verdens største motionsevents med over 700.000 deltagere hvert eneste år.
  • Afholdes i 2014 for 32. gang.
  • Målet er at give skoleelever en anderledes skoledag med fokus på bevægelse og fællesskab.
  • Er opfundet på Fyn i 1982 under navnet De fynske skolers motionsløb. Her løb man 3, 5 og 10 km løb.
  • Fik i 1993 ændret navnet fra Skolernes Motionsløb til Skolernes Motionsdag, da aktiviteterne blev mere varierede.
  • I 2014 er dagen den festlige afslutning på UGE200 og er dermed med til at sætte fokus på den store betydning, som idræt og bevægelse har haft gennem alle skolens 200 år. Årets temamateriale hedder ”En festival i bevægelse” og inspirerer til, hvordan skolens egne traditioner på Skolernes Motionsdag kan kobles med noget nyt og spændende.

Fakta om Profilskoler:

  • DGI og Dansk Skoleidræt står bag konceptet Profilskole.
  • Her uddannes skolens personale til at gøre idræt, leg og bevægelse til en naturlig og integreret del af skoledagen.
  • Profilskoler sætter nye standarder for, hvordan fysisk aktivitet bliver en succesfuld del af hverdagen på tværs af skole-, familie-, fritids- og foreningsliv.
  • Konceptet bygger på den dokumenterede sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring - uanset alder. Og at læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og idenbærer succesoplevelser. 

Kontakter


Christian Ditlevsen

Projektleder
Dansk Skoleidræt
cd@sk************ Vis...
6331**** Vis...

Emner


HKH Kronprinsesse Mary Skolejubilæum Skolernes Motionsdag UGE200 Kronprinsessen fejrer Skolernes Motionsdag