Kronprins Frederik fik sin helt egen flaske rom
Pressemeddelelse juni 20, 2017 Kronprinsesse mary Kronprinsen Frømænd FrømandskorpsetDa kronprins Frederik deltog i gallafesten for at fejre Frømandskorpsets 60 års jubilæum ventede der ham og de andre frømænd en overraskelse.
Alle frømændene fik hver en flaske rom. Og det var en helt særlig flaske rom. I anledning af 60 års jubilæet har A.H. Riise lavet en jubilæumsudgave af Royal Danish Navy Frogman Rum. Jubilæumsrommen har selvfølgelig fået en alkoholprocent på 60.
Men ikke nok med, at det er en jubilæumsudgave. Den er lavet i en eksklusiv nummereret serie.
Der er uddannet helt præcist 323 frømand i løbet af de 60 år Frømandskoprset har eksisteret. Hver af dem har hver deres helt unikke korpsnummer, som de beholder resten af livet. Kronprins Frederik – der også var kendt ved sit frømandsnavn, Pingo – har nummer 210.
Til gallafesten fik hver af frømændene overrakt en nummeret flaske af jubilæumsrommen, hvor nummeret passede til deres korpsnummer, så Frederik fik flaske nummer 210.
Nu er det så alle andre, som har mulighed for at få fingrende i den eksklusive rom. Den kommer til salg i udvalgte forhandlere i den kommende tid.
A.H. Riise har et tæt samarbejde med Frømandskorpset. Sammen med frømændene lancerede A.H. Riise for snart to år år siden den helt særlige Royal Danish Navy Frogman Rum. En del af overskuddet fra salget af denne rom går til Frømændenes sociale fond, der hjælper frømænd, som på grund af for eksempel krigstraumer har brug for hjælp.
Sidst udbetalte A.H. Riise 180.000 kroner til frømændenes fond.
Hos A.H. Riise er direktør Michael Bielefeldt glad for at kunne hjælpe frømændene.
”Frømændene må leve med at deres indsats for Danmark sker uden offentlighedens bevågenhed og anerkendelse. Derfor er det dejligt, at kunne vise dem vores støtte og sige tak for deres indsats på den her måde,” siger Michael Bielefeldt.
For yderligere oplysninger kontakt marketingdirektør Jesper Madsen på telefon 50 39 00 00 eller på e-mail:[email protected]
Billedtekst 1: Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ankom til Frømandskoprset jubilæumsfest. De blev taget imod af kommandørkaptajn Jens Birkebæk Bach.
Billedtekst 2: Her er den flaske, som kronprinsen fik overrakt til festen. Læg mærke til nummeret på flasken: 210 – det samme som kronprins Frederiks korpsnummer i Frømandskorpset.
Emner
Kronprinsesse mary Kronprinsen Frømænd Frømandskorpset
Hent | 3,34 MB | 3456 x 5352 | .jpeg