PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kritik-af-covid-19-pas-i-danmark-26579

Kritik af Covid-19 pas i Danmark

Pressemeddelelse februar 8, 2021 Covid-19 pas i Danmark Krænkelse af privatlivets fred Diskriminering Svage borgergrupper

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP) tager på det kraftigste afstand fra lovforslag om Covid-19 pas i Danmark. Lovforslaget er en krænkelse af privatlivets fred, såvel som det er diskriminering af svage borgergrupper.

Vi har i Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP) fulgt regeringens udspil, om at lave et Covid-19 vaccinationspas der skal anvendes ved udlandsrejser. Derudover inviterer regeringen Dansk Industri, Dansk Erhverv og kulturlivet til et samarbejde om Covid-19 passet. Meningen er, at danskere med en Covid-19 vaccine ved smittetryk kan få øget bevægelsesfrihed, alt imens borgere der ikke kan få Covid-19 vaccinen grundet et svagt helbred, vil få deres frihed begrænset.

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere tager på det kraftigste afstand til dette lovforslag. Vi mener, at det er en krænkelse af privatlivets fred, såvel som det er diskriminering af svage borgergrupper.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens artikel 8, værner om retten til privatlivets fred. Den sikrer at alle vores data i offentlige systemer forbliver private og at hverken arbejdsgiver eller intrigante familiemedlemmer har ret til viden herom.

Menneskerettighedskonventionen artikel 14 fordrer ligeledes, at diskrimination og forskelsbehandling af mennesker på baggrund af f.eks. sygdom/handicap, ikke må finde sted. Dermed må regeringen ikke lave en distinktion mellem mennesker, der er vaccineret og mennesker der ikke er vaccineret eller kræve, at disse mennesker lægger private helbredsoplysninger til offentligt skue.

Det kan læses af artikel 8, at der kan være tale om undtagelser hvor artikel 8 kan fraviges. Disse fravigelser skal gælde for alle, således at der ikke diskrimineres på baggrund af helbredstilstande.

Der er rigtig god evidens for, at værnemidler virker. Vores sundhedspersonale i frontlinjen anvender værnemidler hver dag, for at beskytte sig selv og borgerne/patienterne. Det er påviseligt, at de offentlige institutioner, hvor værnemidlerne anvendes optimalt jf. de anbefalinger WHO har udstedt, er smittespredningen ikke til stede, eller yderst minimal.

LAP forventer at regeringen vil finde bedre løsninger og anvende de gode muligheder der er, for at undgå smittespredning. Vi skal alle ofre noget for at stoppe pandemien og regeringen har i høj grad vægret sig ved anvendelsen af værnemidler, til trods for at alle andre lande i EU påbød det, inden for den første måned efter nedlukningen af Danmark. Det fremstår derfor som et luksusproblem, at regeringen ikke vil gribe hårdt nok ind med mundbind, åndedrætsværn, mundvisir, handsker o.a., fordi det ikke er så bekvemt som at indføre usynlig tvang med vaccinationer. Det er ikke alle, der kan være med i den vaccinationsklub regeringen ønsker at skabe. Vi har ikke råd til at diskriminere, på baggrund af regeringen og dele af befolkningens bekvemmelighed.

Der forefindes ikke evidens for, hvor komplekse helbredsmæssige problemstillinger kan være, for at vaccinen kan gøre mere skade en gavn. Derfor må og skal det være op til det enkelte individ, at beslutte hvorvidt det giver bedst mening at modtage vaccinen, eller hvorvidt det er for risikabelt.

Artikel 8

Ret til respekt for privatliv og familieliv 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.  Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.


Artikel 14

Forbud mod diskriminering Nydelsen af de i denne Konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

Link til artikel 8 og 14: https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/om_menneskerettigheder_diverse/den_europaeiske_menneskerettighedskonvention.pdf

Kontakter


Hanne Wiingaard

Medlem af Forretningsudvalg og presseansvarlig
LAP
wiing*********** Vis...
Tlf.:************ Vis...

Emner


Covid-19 pas i Danmark Krænkelse af privatlivets fred Diskriminering Svage borgergrupper