PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/krisen-rammer-ikke-de-allermindste-6819

Krisen rammer ikke de allermindste

Pressemeddelelse marts 19, 2009 Familie

Til trods for økonomisk krise, så er der vækst hos Horsens-virksomheden Nordahl Andersen, der bl.a. producerer og sælger dåbsgaver. Nu introducerer virksomheden en ny serie sparebøsser, så de allermindste undgår finanskrise i fremtiden.

Andrea

Selv om krisen kradser, så bliver der ikke sparret på gaverne, når danskerne inviteres til barnedåb. Det fortæller gavegrossist Nordahl Andersen, der over det seneste år har oplevet en konstant vækst: "Meget tyder på, at danskerne, krisen til trods, gerne vil give unikke gaver, når de inviteres til barnedåb. Vi oplever stor fremgang i salget af gaver i sølv, fortinnet og rustfrit stål", fortæller Michael Nordahl Andersen. 

Kaj og Andrea hjælper med opsparingen

Nordahl Andersen har gennem det seneste år samarbejdet med DR om produktion af gaver til børn med motiver fra bl.a. Bamse & Kylling og Kaj & Andrea.

Nu introduceres en række flotte sparebøsser i sølvplet og fortinnet med danskernes yndlingsfrø og -papegøje. Sparebøsserne sælges hos lokale guldsmede og gennem DR´s webshop. Derfor forventer Michael Nordahl Andersen, at produkterne vil opnå samme popularitet, som han har oplevet med bestik med  DR-motiver.

At sparebøsserne gør sig godt som gaver under økonomisk krise er Michael Nordahl Andersen slet ikke i tvivl om: "Sparebøsserne kan bruges som en humoristisk reference til tidens samfundstilstand. Jeg kan forestille mig nogle ret sjove kort ala 'gid det ikke må gå de små, som det er gået os'",griner Michael Nordahl Andersen, der har fået en personlig ambition indfriet med sparebøsserne:

"Vi har længe gerne ville gengive DR-figurerne i tre dimensioner. Med introduktionen af sparebøsserne kan børn og barnlige sjæle endelig pryde hjemmet med en rigtig model af Kaj eller Andrea - og så i nogle materialer, der er værd at se på."

 

Fakta

Produkt:Sparebøsser i sølvplet og fortinnet med motiver af Kaj & Andrea

Pris:Vejledende udsalgspris: kr. 250,00

Andre nyheder:Tallerkener og kopper i rustfrit stål, motiver af Kaj & Andrea og Bamse & Kylling. Fotoalbums i sølvplet og fortinnet.

Producent:Nordahl Andersen (med licens fra DR)

 

Notits tekst

Kaj, Kaj, Kaj - ja det er mig!-Sparebøsserne fra Nordahl Andersen er modelleret over de danske tv-favoritter Kaj og Andrea. Produkterne fås i rustfri stål og fortinnet. Sparebøsserne forhandles i de fleste guldsmedeforretninger samt i DR´s online shop. Pris kr. 250,-

Om Nordahl Andersen

Nordahl Andersen er en handelsvirksomhed, der er specialiseret i salg af gaveartikler til børn herunder et stort sortiment i børnebestik bl.a. forhandling af mærket WMF. Desuden forhandler Nordahl Andersen en lang række artikler såsom rammer, album og dåbsrør til guldsmedebutikkerne. Virksomheden er startet i 1984.

Kontakter


Emner


Familie