PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kreative-modefris%C3%B8rer-%C3%A5bner-cafeinspireret-klippekoncept-20007

Kreative modefrisører åbner cafeinspireret klippekoncept

Pressemeddelelse marts 19, 2015

Snart åbner RODEO dørene for klippekunst og baristakaffe. RODEO er et nyt spændende frisørkoncept, som har fokus på professionelt håndværk og hygge. Første frisørsalon åbner d. 11 april på Frederiksberg.

Industrielt design anno 2015, tre kreative modefrisører og en god omgang selvforkælelse. En ny påskønnelse for frisørkunsten bliver snart at finde midt på Frederiksberg. Lørdag d. 11 april åbner et nyt frisørkoncept og barbershop på Frederiksberg og har til sinde at bryde grænserne for det typiske danske frisørbesøg. Navnet er RODEO og bliver den første frisør og barbershop ud af en samlet kæde på 5, som åbner dørene for både kvinder og mænd til en unik klippeoplevelse. RODEO tager kunden med ind på et kreativt værksted, hvor en klassisk indretning pryder væggene og hvor særpræget service og kreativ klippekunst er udført af tre anerkendte modefrisører. 

De tre udvalgte frisører, som kommer til at være hovedpersonerne i RODEOs eventyr har alle vundet imponerende priser, samt været tilkoblet Copenhagen Fashion Week som både frisør og stylist i årevis.

Opgør mod kandekaffe og postevand

RODEO fortolker frisørkonceptet og kommer til at være indbegrebet af simplicitet, kvalitet og mest af alt; rendyrket forkælelse. RODEO sammenkobler traditionelle teknikker med moderne produkter for at forkæle dig med en klipning, en barbering eller begge for en betalelig pris.

Ydermere får alle gæster hos RODEO valgmuligheden mellem en frisklavet baristakaffe eller en tidssvarende friskpresset juice for at skrue helt op for forkælelsen og det indgår naturligvis som en del af selve klippeoplevelsen. Servicen hos RODEO er dertil skræddersyet specifikt til hår- og hudtype, og integreres i individuelle løsninger. Der kommer som udgangspunkt til at være 4 pladser i salonen.

PRISER HOS RODEO

For mænd koster det fra 350 kr. og kvinder; fra 450 kr.

Generelle åbningstider

Mandag-fredag: 10.00-18.00

Lørdag: 10.00-15.00

Søndag: lukket

 

Reception:

Lørdag d. 11 april 2015 kl. 14.00-20.00

 

Adresse:

RODEO

Rolighedsvej 3

1958 Frederiksberg