PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kraftige-letv%C3%A6gts-k%C3%A6desave-til-hus-og-havebrug-3840

Kraftige letvægts kædesave til hus og havebrug.

Pressemeddelelse april 10, 2007 Hus og Have

Behovet for motoriseret udstyr, der gør hus- og havearbejde hurtigere og lettere, er stærkt stigende. Derfor kommer AL-KO nu med endnu en benzinkædesav KB 42/45.

112438 i brug rgb
Ligesom KB 35/35 og KB 38/40 er KB 42/45 kendetegnet ved en høj ydelse, hurtig acceleration og en lav vægt, hvilket gør dem særdeles velegnede til beskæring og brændesavning. Desuden er kædesavene designet ergonomisk for at lette arbejdet.

AL-KO kædesavene er ikke kun god valuta for pengene, de er nemme at arbejde med, og forholdet mellem ydelse og vægt er velproportioneret. KB 35/35 og KB 38/40 er udstyret med en effektiv 1,2kW motor og KB 42/45 med en kraftfuld 1,7kW motor, alle har de en praktisk choker/stop funktion, der gør dem meget lette at starte.

For effektiv og behagelig brug er KB 35/35 udstyret med et sværd på 35 cm, KB 38/40 med 40 cm og KB 42/45 med et hele 45 cm langt sværd. Næsehjulet i spidsen af sværdet reducerer risikoen for tilbageslag og betyder samtidig at man har god kontrol over saven. Alle modeller har automatisk kædesmøring.

Disse kædesave gør havearbejdet hurtigere, mindre belastende for kroppen og mere tilfredsstillende. Det forreste håndtag er vinklet for at sikre et bedre greb om saven og en naturlig arbejdsstilling. Tyngdepunktet ligger meget højt, hvilket gør savene nemme at arbejde med.

AL-KO har produceret kædesavene med øje for brugerens sikkerhed, høj effektivitet, ergonomi og miljø. Med dobbelt-virkende kædebremse, håndbeskytter og kædefang er disse save meget sikre i brug. For mere information, se www.ginge.com.

Billedtekst:

AL-KOs benzinkædesave KB 35/35, KB 38/40 og den nye KB 42/45 står for sikker træfældning og let og hurtig savning af brænde. Disse letvægtssave med sværdlængde mellem 35 og 45 cm er ikke kun behagelige at arbejde med, de er også ergonomisk designet for størst mulig sikkerhed under brug.

Kontakter


Emner


Hus og Have