PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kr%C3%BCger-a-s-tjener-gode-penge-p%C3%A5-eksport-af-milj%C3%B8teknologi-2721

Krüger A/S tjener gode penge på eksport af miljøteknologi

Pressemeddelelse maj 1, 2006 Økonomi

Krüger A/S, der er specialiseret i vandbehandling, har gennem flere år bevidst, at det er muligt at tjene gode penge på eksport af dansk miljøteknologi. Det netop afsluttede 2005-regnskab viser et tilfredsstillende driftsresultat på 30,9 millioner kr. ud af en stabil omsætning på 572 millioner kr.

Klaus l andersen kruger
Overstiger forventningerne
- Driftsresultatet for 2005 overstiger de forventninger, vi havde, da vi skrev budgettet. Og set i forhold til de resultatgrader, vi normalt opererer med i vores branche, så er vi meget tilfredse med årets resultat, siger administrerende direktør Klaus Landeværn Andersen, Krüger A/S.

Han og medarbejderne i Krüger A/S, der er en del af Veolia Water Solutions & Technologies-koncernen, kan se frem til et fortsat arbejdsomt år. Ved årets start var der allerede en samlet ordrebeholdning for Krüger A/S, der er større end den samlede omsætning i 2005. Ordrebeholdningen fordeler sig med halvdelen på de udenlandske markeder og halvdelen på det danske marked. Samlet har Krüger A/S en forventning om at nå op på en omsætning større end 750 mio.kr. i 2006

Nye højder i omsætningen i 2006
- De større forventninger til omsætningen skyldes blandt andet gennemførelsen af en stor kontrakt i Sct. Petersborg, Rusland (50 mio.kr) samt design og opførelse af spildevandsanlæg i Budapest, Ungarn (153 mio.kr.) Begge kontrakter er vundet i samarbejdet med Krügers moderselskab Veolia Water Solutions & Technologies, fortæller Klaus Landeværn Andersen.

Men en overvejende del af omsætningen er også baseret på rådgivningsaktiviteter inden for vand, spildevand og afløbsaktiviteter for en række danske kommuner. Derudover forventes omsætningsfremgang i kraft af opkøb af firmaet VA-Ingenjörerna AB i Sverige. Samt opkøb af forretningsaktiviteterne Cleanodan, der i dag indgår i divisionen Krüger Aquacare, der bl.a. er specialiseret i procesvand til industrien.

Krüger i udvikling
Udvikling er et af nøgleordene i Krüger A/S, der kontinuerligt arbejder med udvikling i mange former og fra mange vinkler.
Krüger har pr. 1. februar 2006 købt det svenske selskab VA-Ingenjörerna, der med 45 medarbejdere og otte kontorer rundt om i Sverige, sikrer Krüger en større synlighed på det svenske såvel som det nordiske marked. VA-Ingenjörerna udgør det perfekte grundlag for udviklingen af en svensk platform til markedsføring af Krügers og Veolia Waters løsninger og teknologier.
I Danmark har Krüger per 1. januar 2006 købt forretningsaktiviteterne afsyring, industri-rens samt elektrolyse fra firmaet Cleanodan.
- Overtagelsen sker for at sikre en fortsat udvikling og vækst inden for korrosionsteknologi samt industrielle og pharmaceutiske renseopgaver i divisionen Krüger Aquacare, siger den administrerende direktør.
Udvikling af nye teknologier - senest on-line styringssystemet STAR Control til spildevandsbehandling, der er videreudviklet og nu er kommet i en opdateret version kaldet STAR2
- Det, og flere andre nye produkter er med til at skabe de gode forventninger til 2006, betoner administrerende direktør for Krüger A/S Klaus Landeværn Andersen.


Billedtekst:
Krügers administrerende direktør Klaus Landeværn Andersen er i dag en del af ledelsen i Krügers moderselskab Veolia Water Solutions & Technologies og ansvarlig for selskabets aktiviteter i 11 europæiske lande.

Kort om Krüger A/S
Krüger A/S er et datterselskab af Veolia Water Solutions & Techonologies og beskæftiger i alt 500 medarbejdere i Danmark, Norge, Finland, Sverige, Baltikum og Polen. Krüger arbejder som rådgiver, entreprenør og leverandør samt driftsoperatør inden for: Drikkevand, proces- og ultrarentvand, afløbssystemer, spildevand, slam, styringssystemer og jord- og grundvandsrensning.


Yderligere information
Administrerende direktør Klaus Landeværn Andersen
Mobil: 2171 6050

Kommunikations koordinator Mette Friis-Andersen
Tlf: 3957 2150
E-mail: [email protected]

Krüger A/S
Gladsaxevej 363
DK-2860 Søborg
Web: www.kruger.dk

Kontakter


Emner


Økonomi