PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kr%C3%A6ftramte-b%C3%B8rn-p%C3%A5-rigshospitalet-st%C3%B8tter-b%C3%B8rn-i-nordthailand-6339

Kræftramte børn på Rigshospitalet støtter børn i Nordthailand

Pressemeddelelse december 11, 2008 Humanitær

Hjælpen kommer via "Guldfireren", som vandt guld ved OL i Beijing 2008. Og hvis du er en smule jule forvirret kommer forklaringen her.

Guld firer trikot til web

For at hjælpe de kræftramte børn på Rigshospitalet, blev den svedige ro-trikot, som var båret af Mads Kruse Andersen under "Guldfirerens" ro-finale ved OL i Beijing 2008 sat på auktion. Vinderen af auktionen var direktør Steen Høgfeldt, som er ejerleder i 3DP - Steka Reklame A/S. Sammen med sin hustru og meddirektør, har de to gennem mange år stået i spidsen for en juleauktion for børnehjemmet "River of Life Childrens Home" i Chang Rai.

Bjørnehjemmet ligger geografisk i det nordlige Thailand. Området er kendetegnet ved "den gyldne trekant", et område med stor illegal dyrkning af opiumsvalmuer, som bliver omdannet til heroin og en befolkning, som ikke er thailændere, men kaldes "hill tribe". Altså stammefolk, som bor i bjergene. Ikke noget særlig rart sted, at vokse op som forældreløst barn.

Sidste år fik Steka Reklame indsamlet over 80.000 kr. blandt deres kunder og leverandører. Pengene er blevet brugt til at bygge et gæstehus. Børnehjemmet har længe ønsket sig bedre faciliteter til besøgende, for på den måde at slå 2 fluer med et smæk. For det første for at generere indtægter fra de besøgende, i form af en slags bed - and - breakfast/gæstehus der kan lejes ud på dags- eller ugebasis. Det vil være med til at give børnene en bredere opfattelse af verden, gennem de forhåbentligt mange besøgende.

80.000 kr. lyder måske ikke af mange penge i danske ører, men i Nordthailand er det nok til et helt gæstehus med komplet indretning.

I år skal Mads Kruse Andersens OL ro-trikot, være med til at indkøb af en transformatorstation, for at forbedre elektricitetsforsyningen og en traktor til pløjning af børnehjemmets egne rismarker. Målet er at runde de 100.000 kr i år.

Check ind på www.3dp.dk og byd på Mads Kruse Andersens OL ro-trikot, eller en af de andre 80 brugbare effekter på Steka´s juleauktion. Her kan du også læse nærmere om mulighederne for selv at afprøve faciliteterne - når de engang er færdige i løbet af foråret 2009. Prisen for en overnatning vil næppe være skræmmende for nogen dansk Thailands turist.

Kontakter


Steen Høgfeldt

ejerleder i 3DP - Steka Reklame A/S
3DP - Steka Reklame A/S / ”River of Life Childrens Home”
sh@st****** Vis...
39 55****** Vis...

Emner


Humanitær