PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kostvejledning-i-privathospital-1016

Kostvejledning i Privathospital

Pressemeddelelse januar 18, 2005 Helse

Privathospital indfører kostvejledning som en del af forebyggelse og behandling

Autoriseret klinisk diætist Line Josephsen giver gode råd om kost. Som klinisk diætist har Line Josephsen en naturvidenskabelig uddannelse i behandling af ernæringsrelaterede sygdomme og en stor viden om sammenhængen mellem mad, sundhed og sygdom. I Privathospitalet Valdemar er vi opmærksomme på at inddrage diætisten tidligt i et behandlingsforløb, hvor vi har erfaring for, at patienten har glæde af dette. Derfor har vi pr. 1. januar 2005 tilknyttet en diætist til staben i Privathospitalet Valdemar.

Diætistens fornemmeste opgave er at give individuel vejledning og kostråd, der passer til behandlingen, samtidig med at der tages udgangspunkt i patientens egne kostvaner og tilpasser rådgivningen til patientens egen hverdag..

Line Josephsen kan hjælpe dig uanset om du blot har et par kilo for meget efter jul og nytår, eller du har brug for rådgivning i forbindelse med din sukkersyge, har haft en blodprop eller anden sygdom, hvor kosten har en betydning for sygdommens helbredelse eller din livskvalitet, når du skal leve med en kronisk sygdom.

Vil du blot vide noget mere om hvordan sund kost og levevis forebygger sygdomme kan Line Josephsen sammen med lægerne, fysioterapeuterne og kiropraktorerne give dig gode oplysninger og rådgivning.

Line Josephsen kan træffes på telefon 57610914.



Jens Jacobsen, direktør
Privathospitalet Valdemar

Kontakter


Emner


Helse