PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/korrekt-med-sund-skepsis-overfor-at-nedl%C3%A6gge-regionerne-25501

Korrekt med sund skepsis overfor at nedlægge regionerne

Pressemeddelelse april 15, 2019 Sundhedsaftale Sundhedsreform Sundhedsfællesskaber

Det godt med skepsis. Først da forstår man, at en ny sundhedsreform giver magten tilbage til patienterne og ensretter udredningstider og behandlingstilbud, siger Kenneth Mikkelsen, Venstre.

KM pressefoto02

Den nye sundhedsreform bygger på nærhed til borgerne, siger Kenneth Mikkelsen, Pressefoto.

Mange tænker, at det er forkert at nedlægge regionerne. Også hos Kenneth Mikkelsen, folketingskandidat for Venstre i Ringkøbing-Skjern Kommune, som ganske imod partidisciplinen har været i tvivl.

Indtil hans skepsis tvang ham til at sætte sig grundigt ind i forslaget om de nye sundhedsfællesskaber.

- Det afgørende er, at forslaget betyder, at patienterne får tættere til deres sundhedstilbud og øgede rettigheder.

- Foruden at der kommer ensrettede regler for udredning og behandlingstilbud, således at en god behandling ikke er geografisk betinget.

- Min konklusion er, at forlaget overvejende er en gevinst, fastslår Kenneth Mikkelsen.

Lokale får indflydelse

Især har det været Finansministeriets regnearksmodeller, Kenneth Mikkelsen var urolig for.

- Hvis man kun tænker mest udbytte for pengene, så vil fx vores lægeambulancer med færre udrykninger om måneden i et regneark ikke se særligt rentabelt ud holdt op imod mange flere udrykninger i byerne, siger Kenneth Mikkelsen.

Imidlertid bygger den nye sundhedsreform netop på nærhed, både når det gælder akutberedskabet og den daglige kontakt med sundhedssystemet.

- Det skaber tilknytning til lokalområdet, når flere lokale kommunalpolitikere, patientorganisationer, patient- og pårørenderåd sidder med om bordet.

- Det mener jeg giver tryghed til borgerne i de enkelte kommuner, siger han.

Kæmpe lokal fordel

Også forhenværende kommunal- og regionspolitiker Bent Dyrvig (V) ser de nye sundhedsfællesskaber som en gevinst.

- Fx er det en fordel for de som går til genoptræning eller kontrol, at de fremover kan nøjes med komme til sundhedscentrene. Hvorimod alvorlige sygdomme som fx kræft eller hjerteproblemer kræver de bedste specialister uanset hvilken sygehus i landet, det er, siger Bent Dyrvig.

Bent Dyrvig sad selv i perioden 2013-2017 regionspolitiker i Region Midtjylland. Han ser ikke, at den nye reform forringer demokratiet.

- Demokratisk forandrer reformen ikke alverden. I dag har Regionsrådene ikke meget spillerum og er hårdt styret af rammebevillinger og aftaler.

- Derfor ligger der stadig en stor opgave for sygehusbestyrelser og kommuner fremover, men reformen gør det også muligt at kæmpe for nærdemokratiet og i højere grad gøre brug af patientforeningerne.

- Der vil være lige så meget demokrati som nu med regionsrådene, hvis da ikke mere, siger Bent Dyrvig.

Kontakter


Kenneth Mikkelsen

Folketingskandidat for Venstre Ringkøbing-Skjern
Venstre
km@ke****************** Vis...
2159**** Vis...

Bent Dyrvig

Forhenv. regionspolitiker
Venstre
bentd************* Vis...
2143**** Vis...

Emner


Sundhedsaftale Sundhedsreform Sundhedsfællesskaber