PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kongens-ja-23414

Kongens ja

Pressemeddelelse marts 31, 2017 AHRIISE NAVY Norge Danmark Rom KONGENSVALG FLÅDEN

– til den bedste rom - fra den danske apoteker Riise

Vidste du, at Norges Kong Haakon var så glad for rom, at han fik lavet sin helt egen vestindiske rom? Og nu kan alle danskere selv smage kongens rom.

Storfilmen om folkekongen Haakon den 7., ”Kongens Nei”, udkommer nu på DVD og Blueray. Og når du sætter du dig til rette i sofaen for at se den historiske film, har du nu muligheden for at komme endnu tættere på Kong Haakon.

Sammen med den gode film vil det nemlig være helt oplagt at nyde et glas af kongens helt egen rom:

A.H. Riise X.O. Kong Haakon Rum

Før Haakon blev Norges konge var han prins Carl af Danmark. Her blev han uddannet som officer i den danske flåde.

Han var flere gange med på flådens togter til de Dansk Vestindiske Øer. På øens Skt. Thomas mødte han Valdemar Riise, som havde overtaget faderens, A.H. Riises, apotek og rom-produktion. De to udviklede et varmt venskab, og Valdemar Riise blev senere udnævnt til Norsk konsul i Vestindien og blev hædret af Kong Haakon med den sjældne St. Olav orden.

Riise forsynede den danske flåde med rom. Og Kong Haakon blev så begejstret for den vestindiske rom, at han fik Valdemar Riise til at komponere sin helt egen favorit udgave af den eftertragtede rom.

Det er derfor Haakons egen rom, der stadig laves efter kongens egen opskrift, som alle kan i dag købe og nyde.

”Det er med stolthed, at vi hos A.H. Riise holder fast i vores historie og traditioner. Og det er med lige så stor stolthed, at vi kan tilbyde vores norske kunder, at føle noget af historiens vingesus med Kong Haakons rom,” siger direktør Michael Bielefeldt fra United Spirits Brands i Danmark som har rettighederne til at producere A.H. Riise rom

Hvis du vil helt tæt på Kong Haakon, kan det god betale sig at skynde sig. A.H. Riise X.O. Kong Haakon Rum bliver produceret i en begrænset oplag på 10.000 flasker, hvor hver flaske er nummereret.

For yderligere oplysninger kontakt pressekonsulent Povl Arne Petersen på tlf. 20 12 18 12 eller e-mail: [email protected]

Kontakter


Emner


AHRIISE NAVY Norge Danmark Rom KONGENSVALG FLÅDEN