PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/konference-i-kedelhallen-giver-stof-til-eftertanke-21651

Konference i Kedelhallen giver stof til eftertanke

Pressemeddelelse september 14, 2015 OMC 2015 Pressemeddelse

Få et kig bag de officielle fortællinger om kræftforskning, terror og musikindustrien og meget mere på Open Mind Conference i Kedelhallen på Frederiksberg d. 19.-20. september. Som sidste år gæster internationale forskere, tænkere, journalister og systemkritikere Danmark for at ridse i vores virkelighedsopfattelse.

OMC2015 logo

En af dette års interessante oplægsholdere på Open Mind Conference er Lee Harvey Oswalds tidligere kæreste, amerikanske Judyth Vary Baker. For første gang gæster hun Danmark og fortæller sin version af de voldsomme begivenheder i Dallas i 1963, hvor præsident J.F. Kennedy blev myrdet.

Desuden løfter hun sløret for, hvordan hun som kræftforsker ubevidst deltog i amerikanske forsøg på at snigmyrde Castro i Cuba. Og hvordan den nuværende kræft-epidemi opstod og har bredt sig til hele verden.

- Judyth Vary Baker er et godt eksempel på den stribe af spændende oplægsholdere, som vi igen i år har tiltrukket til Open Mind Conference i Danmark. Alle har en baggrund i forskningsverden, militæret, fødevareindustrien eller medierne, og deres syn på verden vil med garanti ridse i vores virkelighedsopfattelse siger konferencens tovholder, Frank B. Rasmussen.

Bag konferencen står en gruppe af almindelige, danske borgere, der søger svar i en mere og mere kompleks verden. Både på det videnskabelige, politiske, økonomiske og spirituelle plan.

- Med OMC ønsker vi at bidrage til en mere nuanceret debat i samfundet om væsentlige emner, der både berører vores sundhed, økonomi og vores forståelse af den politiske virkelighed. Alle oplægsholdere er tænkt som inspiration til deltagernes egen vurdering og tolkning af den verden, vi lever i, siger Frank B. Rasmussen.

Oplægsholderne dækker hvert år et bredt felt af emner. Fra USA kommer f.eks. også tidligere soldat, Golfkrigs veteran og US Marine Ken O’Keefe, for at fortælle om sin rejse fra at være engageret soldat til at være en af de mest markante kritikere af USA's rolle som hele verdens politimand.

- Nogle vil måske opfatte emner på årets konference som kontroversielle. Vi mener, at hvis vi skal udvikle vores samfund i en positiv, transparent, demokratisk retning, bør der ikke være emner, som vi ikke kan diskutere i det offentlige rum, forklarer Frank B. Rasmussen.

Arrangørerne bag OMC ser tendenser i vores samfund på det modsatte, hvor selv lærde folk med universitetsgrader, journalister og whistle blowers fra eksempelvis militæret, der stiller spørgsmål baseret på mange års undersøgelser af fakta, bliver udstillet og marginaliseret i offentligheden, hvis deres holdninger går imod den gængse opfattelse.

Oplægsholderne står selv på mål for deres budskaber, og der er spørgerunde efter hvert indlæg, hvor det står alle frit for at udfordre foredragsholdernes argumenter.

- Det er helt fint, at man ikke er enig eller stiller sig tvivlende over for budskaberne, for det giver rum for interessante tanker og diskussioner efterfølgende, som alt sammen bidrager til at udvikle et mere bevidst og oplyst samfund, siger Frank Rasmussen.

Se herunder i bilag om de øvrige oplægsholdere.

Alle foredrag foregår på engelsk. Samtlige foredrag plus afsluttende paneldebat filmes af GAIA-TV og sreames live på www.gaiatv.dk/omc. Efterfølgende oploades de løbende på OMCs Youtube-kanal.

Billetter kan købes via OMCs hjemmeside eller ved døren. Billetter til live streaming kan købes på www.gaiatv.dk/omc.

Se program med mere på Youtube: www.openmindconference.com.

 

For yderligere information kontakt tovholderFrank B. Rasmussen, mobil 2965 2426, mail [email protected].

Bilag (2 sider): Info om foredragsholdere + program.

FOREDRAGSHOLDERE OMC 2015:

Den internationalt kendte klub DJ og tidligere radiovært for Fox FM in Oxford og Galaxy 101 I Bristol og vinder af Sony Radio Award, (musikindustriens Oscar) Mark Devlin (UK) vil fortælle om den skjulte dagsorden inden for musikindustrien – en rejse der tidsmæssigt spænder fra The Beatles, The Doors og Jimmy Hendrix til Beyoncé og Madonna i foredraget "Free will consciousness, consent and the corporate music industry".

Igen vil den internationalt kendte forsker Ole Dammegard (ES) tale om de slående ligheder i udførelsen af de nyeste terrorangreb i Ottawa, Sydney, Paris og København. Vær forberedt på at høre nogle eksplosive afsløringer i foredraget "A global act of terror - on tour".

Professor Johan Oldenkamp (NL) har i mange år forsket i de gamle originale skrifter inden for de forskellige religioner. Han vil dele hans forståelse af videnskab og religion i forelæsningen "The Original Ten Commandments".

Fra Danmark vil forfatteren, landmand og foredragsholder Lone Vitus (DK) tale om den dårlige kvalitet der kendetegner verdens fødevareproduktion og afdække det tætte forhold mellem embedsmænd, politikere, landbrugsorganisationer, konsulentvirksomheder, fødevareforarbejdende virksomheder, den kemiske industri, den finansielle sektor og den farmaceutiske industri i foredraget "Food is global - knows no borders".

Som tidligere beskrevet gæster tidligere Golfkrigs veteran Ken O'Keefe (US) Danmark, hvor han fortæller om hans ekstraordinære og kraftfulde liv. En forvandling fra soldat til menneskerettighedsforkæmper i foredraget "My voyage from US marine Gulf War veteran to human rights activist"

Tidligere kræftforsker Judyth Vary Baker (US) vil, udover at fortælle hendes fascinerede historie at være Lee Harvey Oswald kæreste, afsløre forbindelserne mellem de rædselsvækkende mord på berømte kræftforskere, CIA’s udvikling af biologiske våben, SV40 Monkey Virus og forbindelsen til den globale kræftepidemi i forelæsningen "The Cancer Epidemic: Causes, Crimes, Corruption".

Der er OMC PANEL DEBAT søndag mellem 17.30-18.45, hvor publikum kan stille spørgsmål til alle foredragsholderne.
Open Mind Conference 2015 program:

Kontakt information:

Arrangør:    Open Mind ApS

Navn:                  Medarrangør Frank B. Rasmussen

Mob:           +45 2965 2426

Mail:           [email protected]

Medier:

Web:          www.openmindconference.com

YT:             https://www.youtube.com/user/OpenmindconferenceDK/feed

FB:             https://www.facebook.com/pages/Open-Mind-conference/366643873426033?ref=hl

Kontakter


Emner


OMC 2015 Pressemeddelse