PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kom-med-til-k%C3%A6mpe-cykelfest-i-weekenden-27486

Kom med til kæmpe cykelfest i weekenden

Pressemeddelelse september 27, 2023 Velodays Vejle Bikeshow Mtb Gravel DGIhuset Leth Ultracykling Racercykel

Lørdag 30. september og søndag 1. oktober - åbner dørene til Jyllands største cykelmesse, når mere end 80 forskellige brands fylder DGI Huset i Vejle’s 3.800 m2 store hal 4.

Bikeshow1

Få en aktiv weekend på VeloDays 2023.
På den 1.000 m2 store indendørs testbane kan man prøve de forskellige cykelmodeller, samt få kyndigt råd og vejledning fra de mange udstillere. Der er en Pump Track til de legesyge i alle aldre, samt film og foredrag.

Gæsterne vil opleve de nyeste modeller og tendenser indenfor alle slags cykler, og der er både noget for den aktive motionist på mtb, gravel eller racercykel, pendleren eller senioren på elcykel eller familien med ladcyklen.

Børnecykelbane og Pump Track til de legesyge i alle aldre
Har man lyst til fart og sommerfugle i maven, så skal den 30 meter lange pump track da afprøves. Børn fra 2 år er velkomne, og man kan låne både cykel og hjelm.

Gravel Social Ride om søndagen

Start søndagen med en social ride på gravel, hvor der køres på grus i området omkring Vejle med kagestop og kaffe, røverhistorier og højt humør. Der køres i flere grupper, så alle kan følge med eller blive udfordret.

Foredrag om vejen til World Touren med Bo Hamburger og om ultracykling

Messen byder også på spændende foredrag af bl.a. den tidligere professionelle cykelrytter Bo Hamburger, der tager dig med på en fængslende rejse ind i den professionelle cykelsports verden. Lørdag kan du også høre om fænomenet ultracykling, og kæresteparret Caroline Braad og Mads Frank kørte med om medaljerne ved EM i 24-timers løbet.

Ikonisk cykelfilm af Jørgen Leth

Har man huller i sin cykelopdragelse, så kan man se – eller gense – Jørgen Leths mesterværk ”Stjernerne og vandbærerne”, der følger 1973-udgaven af det store etapeløb Giro d’Italia, hvor Leth søger at afdække cykelsportens mytologiske karakter, som et klassisk drama med helte og skurke, der leverer legendariske præstationer, storhed og fald.

Åbningstider:
Lørdag d. 30/9 og søndag d. 1/10. Begge dage kl. 10 – 16.
Adressen er: DGI Huset Vejle, Vestre Engvej 57, 7100 Vejle

En dagsbillet koster kr. 75,- (online), en familiebillet kr. 125,- (online).

Krigsveteraner, samt børn under 14 år er gratis. Billetter kan købes på velodays.dk og ellers ved indgangen.

Læs mere om messen på velodays.dk

For yderlige information eller spørgsmål kontakt venligst arrangør Christian Ritter på [email protected] eller mobil 20420006.

Emner


Velodays Vejle Bikeshow Mtb Gravel DGIhuset Leth Ultracykling Racercykel