PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kom-godt-i-gang-med-din-ginge-pl%C3%A6neklipper-1097

Kom godt i gang med din Ginge plæneklipper

Pressemeddelelse februar 16, 2005 Landbrug og Fiskeri

Hvis du ikke fik din plæneklipper gjort klar, da du havde slået græsset for sidste gang inden vinteren, er tiden nu inde til klargøring

For at forlænge levetiden på din plæneklipper er det vigtigt at holde både motoren, alle bevæ-gelige dele samt rotorskjoldet i orden. Rengør klipperskjoldet for gammelt fastgroet græs med en stiv børste. Bemærk, når klipperskjoldet skal rengøres underneden, skal tændrørshætte eller strømkabel fjernes, og maskinen tippes, så tændrøret peger opad. Giv evt. bevægelige dele, kabler og lejer en lille dråbe olie. Hvis der er defekte dele, skal disse udskiftes. Skift mo-torolien mindst en gang årligt med ny olie af typen SAE 30. Hvis plæneklipperen er ny, skal olien skiftes efter 5 timers brug. Køb evt. et Ginge motor-service-kit, hvormed man let kan skifte olien. Kontroller luftfilteret for snavs og urenheder, rens eller udskift dette, hvis det er snavset. Påfyld ny og frisk blyfri benzin oktan 92/95. Blyfri benzin kan max. holde sig i 3 måne-der, hvorefter det mister sin forbrændingsevne. Et godt råd er kun at købe benzin til 3 måne-ders forbrug.

Start motoren med snoretræk
For at starte motoren trykkes 3 6 gange på primeren for at pumpe benzinen direkte ind i kar-buratoren. Der kan forekomme motortyper, som ikke har en primer. Sikkerhedsbøjlen trækkes ind, inden der trækkes i startsnoren. Motoren stoppes ved at slippe sikkerhedsbøjlen.

Start motoren med TNM
Hvis du har en plæneklipper med den nye Touch-N-Mow startsystem, skal sikringsnøglen sættes i motoren og drejes til position ”RUN”. Ved førstegangs start skal startsnoren trækkes langsomt 5-6 gange helt ud. Der trykkes på primeren, sikkerhedsbøjlen aktiveres og starthåndtaget trykkes helt frem, indtil der lyder et lille klik, og så er motoren startet. Motoren stoppes ved at slippe sikkerhedsbøjlen, og motoren trækker automatisk starteren op, så den er klar til næste start.  

Ved driftsvarm motor benyttes primerknappen ikke.

Nærmere oplysninger på www.ginge.com eller telefon 98 82 10 00.



Billedtekst

AL-KO Ginge A/S anbefaler Ginge Motor-service-kit til alle plæneklippere med benzinmotor. Kittet er uundværligt ved olieskift og efterfyldning af olie. Når motoren strejker, er det for sent!

Yderligere information hos:
AL-KO Ginge A/S Godsbanegade 20 9700 Brønderslev Tlf. 98 82 10 00 Fax 98 82 54 54 E-mail [email protected]

Tekst og billede kan rekvireres på vores hjemmeside: www.ginge.com

Kontakter


Emner


Landbrug og Fiskeri