PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/klingende-arkitektur-4059

Klingende arkitektur

Pressemeddelelse juni 7, 2007 Kultur

- Sådan beskrives en serie juni-orgelkoncerter i Skt. Markus kirke i Aalborg.

Taarn multi
Hvad har musik og arkitektur med hinanden at gøre?
Det kan man få svar på, når Aalborg-organisten Michael Austin på tirsdag d. 12. juni kl. 19.30 sætter sig til orglet i Skt. Markus Kirke og spiller fransk orgelmusik ved en koncert i serien med den usædvanlige fællestitel "Klingende Arkitektur".

Den gamle Goethe sagde, at arkitektur var frossen musik, og i den lune forsommer kan dette her opleves gennem værker af Couperin, Franck, Duruflé og Jean Langlais. Michael Austin krydrer lige med et par værker af gamle Bach, så det hele får lidt mere perspektiv. I musikken genspejles faktisk de forskellige epokers stilarter, og i den franske musik på tirsdag kan man komme på en musikalsk, arkitektonisk rejse og gennem musikkens sprog beskue de karakteristiske linjer, struktur og ornamentik fra barokken over romantikken og til vor egen moderne tidsalder. Sidstnævnte er repræsenteret ved komponisten Jean Langlais, som blev født i 1907, og således kunne være blevet 100 år i år. Han døde i 1991, men er stadig et spændende musikalsk bekendtskab.

Når orgelmusikken har lagt den franske klang i ørene, vil der være mere fransk, for efter koncerten vil Koncertcaféen i kirkens krypt nemlig være åben, og her kan man smage franske oste og vin. Der er gratis adgang til koncerten, og ”Klingende Arkitektur”-serien fortsætter de følgende to tirsdage i juni.

Kontakter


Emner


Kultur