Klimasikring kræver kombinerede løsninger og fælles indsatser

Solidaritet, tværgående samarbejde, videndeling og nytænkning, var kodeord, da Skana Entreprise a/s satte klimasikring af værdier og ejendomme på agendaen under overskriften ”Skybrudssikring før, under og efter”

- Vi må alle leve med at klimaet forandres, og erfaringen fra skybruddet i sommeren 2011 er, at vi står med et fælles ansvar for at nytænke og kombinere løsninger til, hvordan vi sikrer vores værdier og ejendomme, så de ikke bliver ødelagt af fremtidens voldsomme vejrsystemer.

Det sagde administrerende direktør Peer Kisbye fra Skana Entreprise a/s, da han forleden som arrangør gav bolden op til temamøde om klima- og skybrudssikring – et temamøde, hvor virksomheden sammen med ACO Nordic A/S, ISS Skadeservice A/S, ISS Kloak- og Industriservice A/S, Forsikring & Pension, advokat Marie Louise Pind samt en bred kreds af boligselskaber og ejendomsadministratorer satte klimasikring på agendaen under overskriften ”Skybrudssikring før, under og efter”.

- Ingen kan løse problemerne alene. Alle relevante parter må på banen i tværgående samarbejde. Dette gælder både forebyggelse og beredskab, den akutte indsats, når skaden er sket samt den efterfølgende genopbygning og udredning af erstatninger, fortsatte Peer Kisbye, hvorefter salgschef Jesper Nielsen fra ISS Skadeservice A/S i et tilbageblik satte tiden tilbage til skybruddet i København juli 2011.

Solidarisk skybrudssikring

- Mange private husejere måtte sande, at vandbassinet i en japansk have ikke forslår, når man på en almindelig parcelhusgrund pludselig skal opsamle og håndtere 600 kubikmeter regnvand i forbindelse med et skybrud. Rigshospitalet, Amager Hospital og Vestre Fængsel stod foran evakuering, kloakdækslerne sprang over hele byen, og vi fik indenfor få timer 90.000 indberetninger om skader.

- Det var en betydelig logistisk udfordring, og vi har betalt mere end seks milliarder kroner i erstatninger, men det er sandsynligt, at vi får flere bygningsskader, idet mange vandskader skjuler sig bag konstruktionerne og først dukker op i forbindelse med et salg, supplerede underdirektør Torben Weiss Garne fra Forsikring & Pension og slog til lyd for differentierede forsikringspræmier samt etablering af en solidarisk skybrudssikring.

- Vi har brug for en solidarisk samfundsøkonomisk model, der i stil med den eksisterende stormflodssikring kan erstatte tab ved skader i forbindelse med skybrud, og vi må finde løsninger for de husejere, hvis huse ikke fremover kan forsikres mod vandskader, fordi husene er opført på områder og grunde, hvor det er umuligt at forebygge oversvømmelse.

- I den sammenhæng har vi på både kommunalt, regionalt og statsligt niveau brug for fælles retningslinjer og en mere præcis registrering af truede områder og indsatser, så vi på grundlag af konkret viden kan udvikle objektive skadescenarier, solidariske erstatningsordninger og fælles forebyggende indsatser for både samfund og den enkelte husejer.

Kloaknet må suppleres

- Vi skal både helbrede, symptombehandle og forebygge på samme tid, pointerede salgschef Mads Carstensen fra ACO Nordic A/S, hvis tyske moderselskab blandt andet er globale markedsledere indenfor højvandslukkere og dræn i polymerbeton.

- Kombinationen af øgede regnvandsmængder og belægninger, der hindrer nedsivning af vandet, har sat kloaknettet under voldsomt pres, og der er behov for kloakrenoveringer i størrelsesordenen sytten milliarder kroner samtidig med, at der skal etableres effektive supplerende systemer til at opsamle, forsinke, rense og udlede regnvandet i separate systemer, pointerede Mads Carstensen.

Brug for kombi-løsninger

- En løsning kan sjældent stå alene, og erfaringen er, at effektiv bortledning af massive mængder regnvand kræver en kombination af pumpestationer, LAR-anlæg og højvandslukke, fortsatte kloakmester Kim Beyer Pedersen fra Skana Entreprise a/s og tilføjede, at for eksempel parkeringspladser, boldbaner og legepladser kan indrettes til at opsamle og nedsive regnvandet.

Kim Beyer Pedersen understregede i øvrigt, at den enkelte grundejer i stigende grad selv er ansvarlig for håndtering af regnvand på egen grund, men slog samtidig fast, at det ofte er en god ide at se problemerne i en større sammenhæng og agere i fællesskab med de øvrige grundejere.

- Ofte ser vi således, at lokale foranstaltninger hos den enkelte grundejer blot flytter vandet til nabogrunden, hvor det løber sammen med det offentlige system, og så er vi næsten lige vidt, konkluderede Kim Beyer Pedersen og pointerede, at alle ejere af fast ejendom – såvel erhverv og boligudlejere som private - bør fokusere på forebyggende tiltag.

- Det betaler sig at få gennemgået kloak og øvrige tekniske installationer med henblik på opgradering, reparation og udskiftning samt løbende service og vedligehold.

Hurtig hjælp når skaden er sket

Samtidig med at fokus var sat på initiativer til at undgå og begrænse oversvømmelse og følgeskader, blev det fra stort set alle talere slået fast, at hurtig hjælp er afgørende, når skaden er sket.

- Det er dyrt at forsinke indsatsen, når vandet er kommet ind i huset. En forsinket indsats kan få alvorlige bygningsmæssige konsekvenser, og vi har eksempler på, at forsinkede og forkerte indsatser har fået omkostningerne til at stige fra fem til tyve millioner kroner, lød det blandt andet fra ISS Skadeservice, mens advokat Marie Louise Pind lagde til, at det i relation til vandskader sjældent kan betale sig at springe over det lave gærde.

- Både i forhold til den enkelte beboer og skaden på bygningen gælder det om at handle hurtigt og rigtigt fra første færd. Utilstrækkelighed og dårlige løsninger hævner sig ofte.

- Erhvervsvirksomheder, boligselskaber og udlejningsvirksomheder skal forholde sig kritisk til hvad  driftsstop og lukkedage koster i forlængelse af for eksempel opstigende kloakvand, og afledt heraf bør de stille spørgsmålet: Har vi indgået nødvendige bered skabsaftaler, der sikrer os hurtig hjælp i tilfælde af indtrængende vand?.

Marie Louise Pind slog samtidig fast, at investering i forebyggelse og beredskabsaftaler på grund af en reduceret belastning af forsikring kan påvirke præmieudviklingen positivt og sluttede:

 - På den anden side står det også klart, at jo mere ens bygnings- og indboforsikring belastes grundet manglende forebyggelse og manglende beredskabsaftale, desto højere bliver forsikringspræmien, og man risikerer endog, at forsikringsselskabet ikke længere ønsker én som kunde.

Emner