PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kjeldsen-flexible-f%C3%A5-flere-fritidsboliger-til-samme-pris-4963

KJELDSEN FLEXIBLE - Få flere fritidsboliger til samme pris

Pressemeddelelse februar 22, 2008 Livsstil

Sommerferie i Danmark. Efterårssol i Tyrkiet. Vinterski i Østrig. Eller noget helt fjerde eller femte. Nu bliver det nemt at få plads til alle de ferieoplevelser, man ønsker sig, også når man vælger at investere i sin egen feriebolig.

Tk flexible dk
På "Ferie for alle" denne weekend i Herning præsenterer Torben Kjeldsen A/S et helt nyt koncept på fritidshusmarkedet, så man på én gang har mulighed for at eje flere fritidsboliger og holde ferier forskellige steder rundt i Europa uden at det bliver ekstra økonomisk belastning.

"Mange fritidsboligejere føler ikke de udnytter boligen tilstrækkeligt, og ofte ender det med dårlig samvittighed, fordi man også gerne vil se andre feriemål, end lige netop området hvor man ejer en fritidsbolig," siger Frode Munksgaard, der er kommunikationschef i Torben Kjeldsen A/S.

"Kjeldsen Flexible" er løsningen for de familiemedlemmer eller vennepar, som ønsker en kombination af sydens sol og den danske sommer samt f.eks. skisport i det midteuropæiske bjerglandskab eller måske opleve pulsen i en af Europas hovedstæder.

"Man går simpelthen sammen om at købe to-tre-fire boliger. F.eks. et sommerhus i Danmark, en ferielejlighed i Tyrkiet og en skisports-lejlighed i Østrig. Hvis 3 eller 4 par investerer, vil de for omkring 1,5 til 2 millioner kroner pr. par eje og få brugsretten over tre ferie-boliger, som man selv kan fordele brugen af imellem sig." forklarer Frode Munksgaard.

Og det er ikke kompliceret. Torben Kjeldsen A/S har udarbejdet det juridiske grundlag for at have flere boliger sammen. Her tages der hensyn til de individuelle ønsker og behov, som måtte opstå undervejs i et ejerforløb. Det kan være frasalg af en anpart, det kan være dødsfald, vedligeholdelse og brugsret. Men det er ejerne selv, som fordeler og indbyrdes forhandler brugsretten til boligerne.

Frode Munksgaard påpeger også, at fritidsboliger kan bruges som en del af pensionsopsparingen:

"Det nye produkt er ikke kun en investering på sigt, det er også en pension, du kan bo i allerede nu. "Kjeldsen Flexible" er også et oplagt projekt for det seniorpar, som ønsker at skabe sig faste ferierammer for hele familien - ferieboliger hvor børn og børnebørn samles eller individuelt vælger at holde ferie." 
Der lægges ud med en pakke bestående af en sommerbolig i Danmark, en skisportslejlighed i Østrig og en ferielejlighed i Tyrkiet. Senere udvider Torben Kjeldsen A/S valgmulighederne, bl.a. med ferieboliger i Frankrig og Spanien samt storbylejligheder rundt i Europa.

-------------- 

Siden 1970 har Torben Kjeldsen solgt ferieprojekter, sommerhusgrunde og fritidsboliger rundt i Danmark og har med utrolig præcision spottet kommende attraktive ferieområder ved de danske kyster.

Kontakter


Emner


Livsstil