PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/kampagne-skal-s%C3%A6nke-antallet-af-overfald-p%C3%A5-togpersonale-8344

Kampagne skal sænke antallet af overfald på togpersonale

Pressemeddelelse november 6, 2009 Motor

Personalet i de danske toge bliver dagligt udsat for fysiske og verbale overgreb. Disse overgreb betyder en forringelse af personalets arbejdsmiljø og resulterer i værste tilfælde i arbejdsskader og sygemeldinger. Nogle må i yderste konsekvens skifte job. Med årene er problemerne taget til i styrke

6. november 2009

Kampagne skal sænke antallet af overfald på togpersonale

Personalet i de danske toge bliver dagligt udsat for fysiske og verbale overgreb. Disse overgreb betyder en forringelse af personalets arbejdsmiljø og resulterer i værste tilfælde i arbejdsskader og sygemeldinger. Nogle må i yderste konsekvens skifte job. Med årene er problemerne taget til i styrke.  

"Vi er oppe mod en udvikling, der kræver, at vi tænker i nye baner. Det fortjener vores ansatte, og vi mener, vi her har en mulighed for at skabe en bedre dagligdag - både i forhold til vores passagerer og vores medarbejdere", siger direktør Ivan Skødt Andersen, ARRIVA Tog A/S. 

Bredt samarbejde

Bredt samarbejde sætter igen fokus på problemet. Branchearbejdsmiljørådet (BAR) transport og engros har iværksat en landsdækkende kampagne i ugerne 46-47. 

"Vi har de samme udfordringer, og passagererne er i mange tilfælde de samme. Mange passagerer benytter jo flere forskellige operatører. Ved at lave én stor fælles kampagne får vi vores fælles budskab bredere ud", siger kvalitets- og miljøchef Kurt Lauridsen, Lokalbanen A/S. 

Bred målgruppe

"Målgruppen for kampagnen er alle togrejsende. De fleste mennesker tror fejlagtigt, at problemerne udelukkende skyldes en lille gruppe unge mennesker – typisk mænd. Sådan forholder det sig desværre ikke. Billedet er langt mere nuanceret, "gerningsmanden" kan også være en moden kvinde eller han kan have jakkesæt og slips på", siger Kurt Lauridsen. 

Nødvendigt at gentage kampagner

”Dansk Jernbaneforbund fik efter første ”mere hensyn” kampagne i 2006 positive tilbagemeldinger fra togpersonalet, og vi håber derfor også, at denne gentagelse af ”mere hensyn” kampagnen vil give flere positive tilbagemeldinger i form af mindre vold og trusler mod jernbanernes frontpersonale”, siger forbundssekretær Niels Sørensen. 

”Det slider dagligt at høre på trusler eller opleve truende adfærd, og derfor kan en eller flere hændelser udløse psykiske traumer, der igen medfører sygemelding. Ofte ender det med, at man ikke kan fortsætte som togrevisor, togfører eller steward. Nogle bliver direkte invalideret på livstid med angst eller depressioner, så de bliver førtidspensioneret”, siger Niels Sørensen. 

Uddannelse af personale samt kampagner er vejen frem

”Metro Service har gennem flere år haft stor fokus på at forebygge overfald gennem konflikthåndteringskurser og dialogmøder”, fortæller arbejdsmiljøkoordinator Kim K. Larsen. ”I Metro Service undervises stewarderne i konfliktpsykologi, kommunikation, kropssprog og de personlige grænser mv. Der er ingen tvivl om, at vores stewarder herigennem er blevet bedre til at håndtere og nedtone de konflikter, som opstår”.

”Et andet succesfuldt tiltag er metroens beredskab i form af et kolleganetværk, hvor særligt uddannede kolleger hjælper de kolleger, der bliver udsat for overfald eller andre former for krænkende adfærd”.

”Den landsdækkende kampagne er et absolut nødvendigt værktøj, som skal gentages regelmæssigt. Herved påmindes passagerne om, at mere hensyn til togpersonalet har afgørende betydning for deres arbejdsmiljø og helbred. At den gode tone også skaber en bedre rejseoplevelse og større tryghed for passagererne i den kollektive trafik er jo positivt for alle”, afslutter Kim K. Larsen.

Yderligere information:
Yderligere information kan fås ved at kontakte en af følgende personer. Kontaktpersonerne kan også hjælpe med at finde medarbejdere, som det vil være muligt at interviewe. 

Denne pressemeddelelse samt kampagneelementer/billeder kan downloades fra BAR transport og engros kampagnehjemmeside: www.merehensyn.dk 

Arriva Tog: Direktør Ivan Skødt Andersen tlf. 72 30 28 03/22 98 49 29

Dansk Jernbaneforbund: Forbundssekretær Niels Sørensen tlf. 23 20 02 23 

DSB: HR-chef i HR Arbejdsmiljø & Velfærd Malene Bresson tlf. 24 68 78 89 

Lokalbanen: Kvalitets- og miljøchef Kurt Lauridsen, tlf. 2715 63 20/48 29 88 20 

Metro Service: Miljø- og arbejdsmiljøkoordinator Kim K. Larsen, tlf. 32 48 28 00/22 77 77 21 

Midtjyske Jernbaner: Driftschef Lars Storgaard, tlf. 20 24 80 34

Nordjyske Jernbaner: Adm. Direktør Preben Vestergaard, tlf. 96 24 22 20/22 72 19 99

Regionstog: Markedsføringskonsulent Ole-Chr. M. Plum, 40 73 84 99

Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros:
Konsulent Susanne Linhart, tlf. 33 77 48 47/22 28 84 75

Kontakter


Susanne Linhart

Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
sli@d**** Vis...
22288*** Vis...

Emner


Motor