Køkkenhave på den nemme måde
Pressemeddelelse maj 11, 2011 LivsstilGå forsommeren i møde med lækre sprøde salater, krydderurter og frugtbuske. Alle i en størrelse og kvalitet, der gør, at du med det samme kan starte med at høste – og fortsætte med det resten af sommeren. På terrassen, altanen eller i vindueskarmen.
En bugnende lækker køkkenhave fuld af gode ting som sprøde salater og aromatiske krydderurter. Dyrket uden sprøjtemidler og giftstoffer, og lige til at høste uden for sin egen dør. Det er hvad rigtig mange ønsker sig. Men ofte bliver det ved drømmen, fordi det i en travl hverdag kan det være svært at finde tid til at forspire, prikle, udplante og vente på, at planterne i løbet af sommeren bliver store nok til, at man kan høste af dem.
Det er baggrunden for en helt ny serie af robuste og færdigudviklede salater, krydderurter og minifrugtbuske, som dette forår lanceres i supermarkeder under navnet Growing Home. I sortimentet finder du blandt andet store sprøde ’evigheds’ salathoveder, hvor du ved at plukke af dem nedefra og holde dem velforsynede med vand og gødning, jævnligt kan høste fra samme salathoved over en periode på flere måneder. Derud over er der et udvalg af spændende og smagfulde krydderurter, der i løbet af en sæson kan vokse sig til duftende buske – samtidig med at de forsyner dig med grønt til middagsbordet. Og endelig en række specialplanter som fx den amerikanske blåbær – færdigt udviklet med flotte sorte bær lige til at høste.
Krukkede urter og salater a la potager
Inspirationskilden til Growing Home er den klassiske franske Potager, en intensivt dyrket urtehave, hvor man på ganske få kvadratmeter dyrker grøntsager, urter og blomster på en måde, så man forener det dekorative med det nyttige og spiselige.
En potager er ofte en form for højbed, men principperne kan faktisk overføres direkte til krukkehaven, siger Malene Nygaard fra Nygaards Planteskole, der står bag udviklingen af de spiselige krukkeplanter.
- Krukker er geniale, når det gælder om at skabe liv og frodighed på terrassen eller altanen og få en god høst på en meget begrænset plads. Ved at starte med nogle gode store planter ser din krukkehave skøn ud med det samme, og fordi planterne allerede er i god vækst, har de kun godt af, at du straks begynder at høste løs. Vær dog opmærksom på at høstteknikken varierer alt efter om det drejer sig om salat eller krydderurter. Salaterne skal nemlig høstes nedefra, så du hele tiden tager af de store udfoldede blade. Planten vil dermed fortsætte med at skyde opad og efterhånden udfolde sine nye flotte og høstklare underskørter. Krydderurterne derimod skal knibes i topskuddene. Det vil nemlig fremme deres forgrenede vækst og gøre dem endnu mere tætte og buskede.
I begge dele drejer det sig om en meget intensiv drift inden for pottens begrænsede areal, understreger Malene Nygaard. Derfor er det helt afgørende at planterne står lyst og bliver gavmildt forsynet med vand og gødning. På den måde er din indsats som ansvarlig ’landmand’ direkte proportional med den afgrøde, du kan høste. På hjemmesiden www.growinghome.dk findes fagmandens råd og vejledning om pasning af planterne.
Kontakter
Malene Nygaard Jensen
Nygaards Planteskole✉ mnj@n********************* Vis...
☎ 75366*** Vis...
http://www.nygaardsplanteskole.dk
Emner
Livsstil
Hent | 4,87 MB | 4368 x 2912 | .jpg
Hent | 3,65 MB | 4368 x 2912 | .jpg
Hent | 4,26 MB | 4368 x 2912 | .jpg
Hent | 3,97 MB | 4368 x 2912 | .jpg
Hent | 3,52 MB | 4368 x 2912 | .jpg
Hent | 5,73 MB | 4368 x 2912 | .jpg
Hent | 5,94 MB | 4368 x 2912 | .jpg
Hent | 3,82 MB | 4368 x 2912 | .jpg