PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/k%C3%B8kken-med-h%C3%B8jt-til-loftet-1459

Køkken med højt til loftet

Pressemeddelelse juni 21, 2005 Helse

Hvis du drømmer om at nyde de lange sommeraftener, kræver det en smule forberedelse. Hyggen, grillen og alle de praktiske gøremål skal være på plads, før du kan læne dig tilbage og nyde livet på terrassen.

Sommeren er over os. Det betyder masser af hyggestunder med venner og familie ude i haven i skæret af fyrfadslys og med lugten af grillkul i næsehårene. Køkkengrejet, salatskålen og dugen skal flyttes fra køkkenet til terrassen, og den støvede grill, havestolene og petanque-spillet skal ud fra skurets mørke hylder. Mor står i køkkenet og bakser med kartoffelsalaten, mens far underholder gæsterne i haven. Men sådan behøver det ikke være, for med et udekøkken kan alt ordnes med himlen som køkkenloft. Og netop udekøkkenet er ikke uden grund  slået igennem i år for alvor.

Udendørs madlavning
Hvis du indretter dig praktisk på terrassen, behøver en grillmiddag med vennerne slet ikke være et uoverskueligt projekt. Man kan selvfølgelig indrette sig på havebordet med skærebræt, en balje med kartofler og med grillsættet liggende på græsset, men hvis man virkelig skal have den perfekte arbejdsplads i det fri, er løsningen et udekøkken. Udekøkkener kan købes i flere prisklasser og de fleste har de mest nødvendige egenskaber som bord, vask og grill. Kig ind i den lokale Imerco og hør nærmere om de populære udekøkkener. Er de ikke på lager, kan de som regel skaffes i løbet af få dage.

Optændingens kunst
Det er hyggeligt med lune aftener og udendørs sommermad på havegrillen. Men hyggen kan blive kortvarig, hvis optændingen kikser. Du kan optænde din grill på tre måder, med tændvæske, tændblokke og grillstarter. Hvis du bruger tændvæske, skal kullene samles i en pyramideform og overhældes med tændvæsken. Når væsken har trukket et par minutter, antænder du grillen. Pas på med de høje flammer, som tændvæsken kan frembringe. Samme pyramideform anvendes, hvis du bruger tændblokke. Eneste forskel er, at du skal placere blokkene i bunden af pyramiden. For disse to metoder tager det cirka en halv time at få grillen varm nok til de røde bøffer. Med en grillstarter er optændingstiden halveret, og det virker hver gang. Hos Imerco kan du få gode råd om grillstartere og ovenikøbet købe dem til fornuftige priser. Den robuste og flotte eva solo grillstarter koster eksempelvis kun 299 kroner.

Hygge kræver forberedelse
Når bordet er dækket op, salaten er snittet og kullene så småt begynder at syde, har du tid til at lave hyggestemning i haven. Fyrfadslys giver altid en god stemning, men hvis der virkelig skal være atmosfære i haven, kan løsningen være hængelygter, lanterner eller fakler. I denne uge er der penge at spare på alle varianter i Imerco, så hvis din have eller terrasse skal ligne en fortovscafé under sydlige himmestrøg, skal du slå et smut forbi din lokale butik. Du kan spare 49,05 kroner på to Menu hængelygter, der er designet af Pernille Vea. Tilbudspris: 99,95 kroner. Der er også rig mulighed for at pynte haven med flotte lanterner i forskellige farver. De koster 14,95 kroner pr. stk. Sidst, men ikke mindst kan du dekorere sommerhaven med de kendte havefakler i Pernille Vea design fra Menu til en pris af 249 kroner pr. stk.

God grillaften!


10 gode råd, der er med til at sikre en god grillaften

Brug aldrig sprit eller benzin til at tænde op med, da der er risiko for at dampene kan eksplodere.
Tag aldrig grillen med inden døre, der dannes farlig kulilte.
Pust aldrig til ilden for at få sat fut i foretagendet. En gnist i øjet er både ubehageligt og farligt for synet.
Kom aldrig mere optændingsvæske på, når grillen er tændt, hvis du synes, det går for langsomt. Der er risiko for stikflammer, der kan give frygtelige forbrændinger.
Sæt aldrig grillen under en parasol eller et halvtag, gløderne kan springe op og antænde det brændbare materiale.
Hav en spand vand parat, hvis en glød sætter omgivelserne i brand.
Husk at afkøle sandet med vand, når du har grillet på stranden, så andre ikke får brændt fødderne.
Hold børn væk fra grillen. En tredjedel af alle brandulykker sker med børn under fem år.
Det kød, der skal grilles, skal først ud i haven, når grillen er tændt. Der kan ske en meget kraftig vækst af bakterier, hvis kødet står ude i varmen, mens grillen bliver parat. Dette gælder særlig, hvis der er meget kød, der skal grilles.
Husk at sikre dig, at kyllingerne er ordentlig gennemstegte - det tager længere tid end du tror.

Kilde:www.forbrug.dk



Hvad smager godt og er let at grille?

kød, fisk, grønsager og frugt
kød uden ben bliver hurtigere gennemstegt, men grilltiden kan også nedbringes, hvis fx kyllingelår og revelsben koges let først. På den måde undgår man også fedt, der dryber ned på kullene.
af hensyn til risiko for bakterievækst skal maden først ud til grillen, når grillen er tilstrækkelig varm
eftervarmen fra grillen kan bruges til desserten, fx stegte bananer eller stegte æbler

Kilde: www.forbrug.dk

Emner


Helse