PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/k%C3%B8ge-sportevent-og-julem%C3%A6rkefonden-har-indg%C3%A5et-et-sp%C3%A6ndende-samarbejde-23473

Køge Sportevent og Julemærkefonden har indgået et spændende samarbejde

Pressemeddelelse marts 9, 2017 Julemærkefonden Tøse-Runden Julemærkehjemmene Sjælland Rundt på Cykel Køge Sportevent

Nyt og spændende samarbejde skal gennem bl.a. motionscykelløb styrke fokus på Julemærkehjemmene.

Stig Mondahl og Ole Poulsen

Køge Sportevent skal over de næste to år arrangere 30 – 40 motionscykelløb på hver 25 km rundt om i Danmark til fordel for Julemærkehjemmene.

Målet er gennem de to første år at udvikle samarbejdet inden for motionsarrangementer.

Køge Sportevent er kendt som arrangør af motionscykelløbene Sjælland Rundt på Cykel og Tøse-Runden, der har været afholdt i henholdsvis 37 og 27 år.

Disse kendte motionsløb vil vi fortsat arrangere, siger Ole Poulsen, forretningsfører og eventmanager i Køge Sportevent.

Vores opgave som eventudbyder er at levere en eventpakke til de lokale klubber eller foreninger, der laves aftaler med.

Vi har allerede talt med flere foreninger, der ønsker at være med til dette meget spændende nye projekt.

Konceptet er enkelt: Julemærkehjemmene og den arrangerende forening får ca. 75% af deltagergebyret, ligesom der er et beløb til administration.

Vi har valgt at indgå i dette spændende samarbejde med Julemærkefonden, fordi vi tror på kombinationen af motion, hygge og samvær, siger Stig Mondahl nyvalgt formand for Køge Sportevent og fortsætter: De fleste byer vil kunne samle 100 deltagere til et motionscykelløb på 25 km, og arrangementet kan afholdes en hverdagsaften.

Det kan ligefrem gå hen blive en tradition, at man samles i en god sags tjeneste.

Det giver nye muligheder lokalt for idéudvikling og networking, som kan udnyttes til gavn for sammenholdet og forretningslivet i lokalområdet.

 

Souschef Hanne Nielsen, Julemærkefonden siger om samarbejdet: Vi er glade for samarbejdet med Køge Sportevent. Det er en rigtig god mulighed for at skabe opmærksomhed om Julemærkehjemmene samtidig med at der indsamles støttebidrag til hjælpearbejdet til gavn for udsatte børn i Danmark. Motionsarrangementer, der skaber fællesskab passer perfekt sammen med Julemærkehjemmenes målsætning og værdisæt.

Yderlige information kan fås hos:

Køge Sportevent

Formand Stig Mondahl, tlf.: 30 54 14 66

Forretningsfører Ole Poulsen, tlf.: 40 89 07 71 eller[email protected]

 

Julemærkefonden Souschef Hanne Nielsen, tlf.:33 13 37 45

Emner


Julemærkefonden Tøse-Runden Julemærkehjemmene Sjælland Rundt på Cykel Køge Sportevent