PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/k%C3%A6rkommen-nyt%C3%A6nkning-i-den-danske-it-branche-9889

Kærkommen nytænkning i den danske it-branche

Pressemeddelelse maj 10, 2010 IT

Mens den digitale tidsalder efterhånden har fået et solidt fodfæste i dansk erhvervsliv, har de innovative fremskridt på det elektroniske sikkerhedsområde hidtil ladet vente på sig. Men nu findes der endelig en billig og effektiv løsning på problemet: O’Reilly Datas MSP-solution bryder med den traditionelle opfattelse af it-sikkerhed i Danmark.

At tid er en knap men væsentlig ressource, vil de fleste virksomheder kunne bekræfte. Derfor er det også ærgerligt, at skulle spilde unødvendige kræfter på at vedligeholde og optimere sit it-netværk. Alligevel er det netop, hvad mange små og mellemstore danske virksomheder i flere år har måttet affinde sig med.

Nu forsøger en nystartet dansk/amerikansk it-virksomhed at gøre op med dette problem: Hos O’Reilly Data tilbyder man en skræddersyet it-vedligeholdelsesløsning, 24 timer i døgnet - året rundt, til en fast månedlig pris, hvilket giver flere virksomheder mulighed for den samme it-sikkerhed, som kun større virksomheder normalt har haft fornøjelse af.

Virksomhedens stifter og ejer, Tom O’Reilly siger: »Som amerikaner i Danmark, og i mit tidligere virke hos A.P. Møller Mærsk, har jeg erfaret, at mange mindre danske virksomheder mangler en effektiv og forståelig løsning på deres it-problemer. Men i kraft af min baggrund i den amerikanske it-branche ved jeg, at der faktisk findes en økonomisk og effektiv løsning. Med MSP (Managed Service Provider) kan man matche de normalt dyrere netværkservices til en billigere pris, og dermed skabe helt nye muligheder for de små og mellemstore virksomheder. Samtidig tror jeg, at noget af den amerikanske servicetanke med fordel kunne overføres til Danmark. Derfor er det vores mål hos O’Reilly Data at kombinere økonomiske it-sikkerhedsløsninger med den samme høje service, som man kender fra bl.a. USA«.

Emner


IT