PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/k%C3%A6mpe-multihal-midtvejs-i-roskilde-14382

Kæmpe multihal midtvejs i Roskilde

Pressemeddelelse oktober 19, 2012 Byggeri

Et halvt år efter byggestart vajer krans og stage over stålkonstruktionerne på ny stor hal med et rumfang på 40.000 kubikmeter, der opføres i totalentreprise af Jönsson a/s

Jönsson klar til at lukke ny stor hal i Roskilde
Stålkonstruktionen er på plads og inden jul forventer Jönsson a/s som totalentreprenør at have lukket Roskildes nye multihal, der – fjorten måneder efter byggestart skal stå klar til åbning næste sommer.

- Det er gået fantastisk hurtigt og ligner et rekordforsøg, men faktisk følger entreprenøren bare tidsplanen til punkt og prikke.

Det er Roskildes borgmester Joy Mogensen, der - knap syv måneder efter at spaden gik i jorden på den bare parkeringsplads bag Roskilde Kongres- og Idrætscenter - har sendt kransen til tops over de tonstunge stålkonstruktioner på byens nye store multihal.

- Om bare syv måneder kan vi slå dørene op til vores nye bæredygtige multihal, der med et slag vil gøre Roskilde til vært for et af Sjællands største idræts- og kongrescentre med internationale faciliteter og plads til 3000 tilskuere, fortsætter borgmesteren og slår fast, at den nye multihal selvfølgelig opføres i lavenergiklasse 2015 med højisoleret klimaskærm, store sydvendte vinduespartier, solceller og varmegenvindingsanlæg.

Støjvolde af overskudsjord

- Kælderen er gravet ud, fundamenterne er støbt, stålkonstruktionerne er rejst, terrændækket er støbt, og vi forventer at have lukket byggeriet inden jul, supplerer byggeleder Christian Wæver fra Jönsson a/s, der bygger Roskildes nye multihal i totalentreprise med et samlet byggebudget på 42 millioner kroner.

- Alt i alt opfører vi ca. 5.300 kvadratmeter, og foruden en ny multianvendelig hal med 3.000 kvadratmeter under stålkonstruktionernes halvtreds meter frie spænd omfatter byggeriet foyer og fællesområder i stueplan, kongres- og VIP-funktioner på første sal samt omklædningsfaciliteter i kælderen.

- Men derudover har vi, som en rationel tillægsopgave og sideløbende med udgravningen af kælderetagen, genbrugt ca. 18.000 ton overskudsjord til etablering af nye støjvolde ved Trekroner, fortæller Christian Wæver og pointerer, at sikkerheden på og omkring byggepladsen er højt prioriteret.

Sikkerhed i fokus

- Alle aktiviteter i Roskilde Kongres- og Idrætscenter gennemføres uafhængigt af byggeriet, og byggepladsen ligger umiddelbart uden for døren på selve flugtvejen fra de eksisterende haller.

- Derfor har vi både i relation til medarbejdere og brugere af centeret konstant sikkerheden i ekstra skarpt fokus, og alle løbende byggeaktiviteter koordineres i tæt samarbejde med såvel centerets ledelse som brandmyndighederne, konstaterer byggelederen fra Jönsson a/s og understreger, at byggepladsen - trods et meget højt aktivitetsniveau med tung trafik, svingende kraner og arbejde i højden med ståldragere i betydelige dimensioner - hidtil været helt forskånet for uheld af nogen art.

Rammetekst:

Det går stærkt på byggepladsen bag Roskildehallerne, hvor Jönsson a/s som totalentreprenør i samarbejde med ingeniørfirmaet Wessberg A/S og Christensen & Co Arkitekter a/s bygger en ny stor multihal, og om syv måneder - fjorten måneder efter første spadestik på ’bar parkeringsplads’ – kan Roskilde Kommune sammen med Roskilde Kongres- og Idrætscenter slå dørene op til en ny stor multihal med plads til 3.000 tilskuere.

Kontakter


Emner


Byggeri


Jönsson a/s midtvejs med Roskildehal
Trods tunge mørke skyer, regn og storm var humøret højt, da Roskildes borgmester sammen med en bred kreds af borgere, kommende brugere og håndværkere fra totalentreprenøren Jönsson a/s sendte krans og stage til vejrs over stålkonstruktionerne til en ny multihal, der stort set fordobler faciliteterne på Roskilde Kongres- og Idrætscenter.På billedet fra rejsegildet ses fra venstre mod højre: Direktør Dan Hacke fra Roskilde Kongres- og Idrætscenter, Carsten Wichmann fra Roskilde Byråd, Roskildes borgmester Joy Mogensen og administrerende direktør Robert Mayer fra Jönsson a/s,
Hent | 1,38 MB | 1101 x 1716 | .JPG

Krans på stage over ny Roskildehal
Jönsson a/s er som totalentreprenør midtvejs med byggeriet af en ny stor hal i Roskilde - hallen lukkes inden jul og afleveres om syv måneder.
Hent | 0,88 MB | 1037 x 1382 | .JPG

Sikkerheden i skarp fokus
Jönsson a/s giver sikkerheden højeste prioritet i Roskilde, og trods et meget højt aktivitetsniveau med tung trafik, svingende kraner og arbejde i højden med ståldragere i betydelige dimensioner har hidtil været helt forskånet for uheld af nogen art.
Hent | 1,26 MB | 1772 x 1226 | .JPG

Jönsson klar til at lukke ny stor hal i Roskilde
Stålkonstruktionen er på plads og inden jul forventer Jönsson a/s som totalentreprenør at have lukket Roskildes nye multihal, der – fjorten måneder efter byggestart skal stå klar til åbning næste sommer.
Hent | 1,17 MB | 1222 x 1539 | .JPG

Zip og hent alle filer