PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/juul-frost-arkitekter-vinder-rammeaftale-i-drammen-20034

JUUL FROST ARKITEKTER vinder rammeaftale i Drammen

Pressemeddelelse marts 25, 2015

JFAs solide engagement i Norge styrkes markant med tildeling af rammeaftale indenfor byudvikling

Drammen nær Oslo har gennemgået en forvandling fra slidt og trafikbelastet by til et attraktivt område i rivende udvikling. Den hurtigt voksende befolkning skal understøttes af de rigtige bymæssige greb, som knytter bylivet sammen i meningsfulde sammenhænge. På baggrund af stærke kompetencer indenfor helhedsorienteret byplanlægning og større strategiske udviklingsopgaver er JFA valgt sammen med tre andre tilbudsgivere til at sikre denne proces.

JFA har allerede vist sin styrke indenfor transformation af monofunktionelle steder til mangfoldige byområder. Senest med strategien for Forus Næringspark - en af Norges vigtigste erhvervsklynger indenfor gas- og olieindustrien - som fremtidssikrer det omfattende erhvervsområde.

Helle Juul: Vores opgave er at skabe bud på, hvordan mennesker kan leve sammen i fremtiden. Om det er by-, bygnings- eller landskabsarkitektur baserer vi visioner på pragmatiske og metodiske analyser af nutiden – på en dyb forståelse af kundens forudsætninger. Vi udfordrer nutiden for at skabe nye unikke løsninger, der kan fremme det sociale, kulturelle og økonomiske potentiale i vores samfund. Vi ser frem til at bistå Drammen Kommune med at løfte Drammen til næste niveau.